Ulvefod
Ulvefod, liden  (sjælden) 
2 - 8
juli - okt


Familie
Klik på et billede for at se en forstørrelse
Højde i cm
Blomstrer

Kommentar:

Ulvefod-planter stammer fra Silur-perioden for ca. 400 mill. år siden, også kaldet kul-tiden.
Planterne har ikke blade som vi kender dem, men små smalle skæl med grønkorn. De sidder direkte på en stængel, der ikke sætter egentlige grene, kun skud.
Grønkornene bevirker, at planterne kan lave fotosyntese og dermed udnytte solens energi.
I kultiden fandtes ulvefodsplanter så store som trær og forsteninger deraf findes ofte i kulaflejringer.
De fleste forekomster af stenkul stammer netop fra Silur-perioden i Jordens historie.
I Danmark findes 8 arter,
der alle er ret sjældne.
(Se også Wikipedia).
Ulvefod,%20liden%20makro-11%20HarrildVandm%F8lle%20JP%20%20DSC00425.JPG
Denne lille sjældne plante foretrækker
tilsyneladende at leve på et sted med
sandbund uden meget næring, så den ikke
behøver at konkurrere så meget med andre planter.

Ulvefod,%20liden%20makro-2%20HarrildVandm%F8lle%20JP%20%20DSC00415.JPG
Karakteristisk er vandrette skud over
jorden, hvorfra der med mellemrum
rejses lodtette skud.
Ulvefod,%20liden%20makro-12%20HarrildVandm%F8lle%20JP%20%20DSC00426.JPG
I stedet for blomster og skud, kan ulvefod
også formere sig ved at danne sporer.
Disse er små som støvet fra blomster og
udvikles på specielle skud kaldet aks.
De skælagtige blade herpå danner sporer.

Ulvefod,%20liden%20makro-5%20HarrildVandm%F8lle%20JP%20%20DSC00418.JPG
Nogle arter af ulvefod rejser
sporedannende aks på en stilk
der udgår fra et almindeligt skud.
(Se Ulvefod, flad.)