Tema
Læsø 2004 - 2006 - 2011  

Tema







Kommentar:

Fra tre fine ture til Læsø og hjem igen med en samling billeder og oplevelser vi har haft megen glæde af - -


LÆSØ

 set af naturshow.dk


En oplevelse med en del charme og megen natur.


        Foreløbig har vi besøgt øen 3 gange, - og vi kommer der sikkert igen.
        Der er masser af helt speciel natur med et planteliv, der afviger en del fra, hvad vi ellers finder andre steder i landet.



Færgeturen er en selvfølge
Vester%F8%20havn%20med%20f%E6rge%20i%20indl%F8bet%20%20L%E6s%F8.jpg
Vesterø havn med færgeanløb -
turen fra Frederikshavn tager 1½ time i ro og mag -
de sparer nok lidt på olien.

Sandsk%E6g%20plante%20med%20H%F8geurt,%20h%E5ret%20L%E6s%F8.jpg
Sandskæg og håret høgeurt - karakteristisk på
sandede steder (Holtemmen).

Skovsnegl,Orange%20makro-1%20%20L%E6s%F8.jpg
Orange skovsnegl på en udtørret søbund.

sl%F8rhat,%20%5BTelamonia%5D%20makro-1%20L%E6s%F8%20E-DSC02045.jpg
Slørhat, (Telamonia) - i skovene var der masser af
svampe i september 2012.


K%F8dpigsvamp,%20sk%E6llet%20makro-8%20L%E6s%F8%20JP-DSC02258.jpg
Kødpigsvamp, skællet

Giftsk%F8rhat,%20stor%20makro-12%20L%E6s%F8%20JP-DSC02240.jpg
Giftskørhat, stor

Birker%F8rhat,%20brun%20makro-2%20L%E6s%F8lokalt-1%20JP-DSC01991.jpg
Birkerørhat, brun

Gildgaffel,%20orange%20makro-8%20L%E6s%F8%20E-DSC02063.jpg
Guldgaffel, orange

Pigsvamp,%20k%F8d%20makro-2%20L%E6s%F8%20JP-DSC02268.jpg
Pigsvamp, kød

PICT0007.jpg
"Nogen" har smidt en sten på Rønnerne -

G%F8geurt,%20plante-3%20r%F8nnerne%20L%E6s%F8.jpg
Orkidérne på Rønnerne er talrige
- og alle er FREDET

PICT0024%20R%F8nnerne%20Gule%20Engmyrers%20tuer.jpg
Den gule engmyres tuer på Rønnerne.
Engmyren kommer sjældent op i lyset, og de lever stort
set af rodlus, hvis afsondringer af sukkerholdig vædske
er engmyrernes hovednæringskilde.
Lusene, der suger næring fra planterødderne på og omkring tuen, holdes som en slags "køer", der flyttes rundt inde i tuen af myrerne efter behov til de steder, hvor de giver mest "mælk".
På Rønnerne risikerer tuerne at blive oversvømmet af havvand flere gange om året.
Helt specielt for den gule engmyre er, at den er i stand til at overleve også det, selv om tuen kan være oversvømmet i et par dage.

Se mere om gule engmyrer på www.fugleognatur.dk -

http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=5067



Saltsyderiet

PICT0040.jpg
Rønnerne set fra saltsyderiet

PICT0021%20R%F8nnerne%20Saltsydehytter.jpg
Saltsyderiet set ude fra Rønnerne

Rønnerne er meget lavtligende enge, der oversvømmes af havvand flere gange om året.
Det medfører, at der her dannes "grundvand" med usædvanligt  stor saltkoncentration, - helt op til 10 - 12 %, fordi en del  af havvandet fordamper naturligt efter en oversvømmelse.
Kan man finde "brøndene", køres det meget salte vand idag med traktor og tankvogn ind til saltsyderiet, der ligger på kanten af Rønnerne ind mod den mere oversvømmelsessikre sydlige del af øen.

Dette meget saltholdige vand har gennem flere hundrede
år dannet grundlag for saltsydning til Løsø-salt.

PICT0036.jpg
Saltvandet hældes i en stor "pande".
Når der fyres under den, fordamper vand og saltet
danner krystaller på overfladen.

PICT0037.jpg
Saltkrystallerne flyder på overfladen.
Når "sydelagen" er "slidt op", er den også af interesse.

Sydningen består i opvarmning af saltvandet til 85 grader,
hvorved kun spise-saltet (natrium-klorid) udkrystaliserer sig på overfladen.
Når krystallerne bliver store og tunge nok, synker de til bunds i sydekarret, hvorfra de skovles op til afdrypning i store flettede kurve.
Når værdsken har afgivet natrium-klorid i ca. 1 uge, skiftes den ud med frisk saltvand og sydningen begynder forfra.

Den "slidte" lage indeholder nu et koncentrat af uønskede stoffer fra havvand, bl. a. glaubersalt (natrium-sulfat) der smager bittert og er et kraftigt afføringsmiddel, og epsomsalt (magnesium-sulfat), der kan anvendes som bade-salt

Patienter med svære hudproblemer tager til det Døde Hav for at bade i dets meget saltholdige vand for derved at opnå lindring.
Det har læsøboerne lært noget af, idet de har nedlagt
en kirke og derpå indrettet den til behandlingscenter.
Her anvendes restproduktet fra saltsyderiet i patientbehandling med bade.

Nyeste tiltag er anvendelse af forstøvet saltlage til indånding for patienter med lungesygdomme bl.a. kol,
også kaldet rygerlunger.
Den angiveligt gode erfaring hermed undersøges nu
videnskabeligt, - måske har læsøboerne fat i endnu en
ende af værdi for øen.

Helt op til vor tid har salt været meget vanskelig af skaffe og prisen derfor høj - saltet var guld værd.

Det medførte, at al skov på øen blev fældet for at skaffe træ til sydningen.
Da der ikke var træbevoksning tilbage, begyndte sandfygning til stor skade for øen.
Øen var dengang ejet af domkapitlet i Viborg.
Sidst i 1800-tallet påbegyndtes tilplantning af den nordlige
del af øen, der finder vi nu en del skov, der delvis skjuler klitterne fra sandfygningens tid.

PICT0038.jpg
Saltkrystallerne skummes af med en skovl
med huller i - en grov si -

PICT0031.jpg
og stilles til "afdrypning" i flettede kurve.

Læs mere om Læsø-salt her:

http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/laesoe-saltsyderi



Tangtagene

tangtag%20p%E5%20L%E6s%F8%20JP-Billede%20001.jpg
Læsø´s berømte tangtager er ikke lavet af tang,
men af ålegræs - her på museumsgården
"På Lynget".

tangtag%20p%E5%20L%E6s%F8%20JP-Billede%20003.jpg
Ålegræs driver ind på strandene, når det slutter sit liv
i havet. Det samles sammen, til man har nok til
en bygning.
Den tykke belægning skaber naturligt udhæng, hvori
det er nødvendigt at "skære fri" ved vinduer og døre.
 

tangtag%20p%E5%20L%E6s%F8%20JP-Billede%20004.jpg
Bevoksningen på taget kommer af sig selv.
Da planterne er hårde ved taget, forsøger man at 
fjerne det om efteråret, så tilbøjeligheden til at danne
muld ikke skaber et naturligt forrådnelsesmiljø.

tangtag%20p%E5%20L%E6s%F8%20JP-Billede%20007.jpg
Noget af ålegræsset "spindes" ved håndkraft til
"vaskere", lange tov-lignende bundter, der slås omkring
de nederste lægter på taget
for at danne et nederste"trin".
På dette kan man så begynde at lægge
mere ålegræs på op mod tagrygningen.
Græsset blev hele tiden "trampet til" af piger, mens
en erfaren "tængemand" styrede processen.

tangtag%20p%E5%20L%E6s%F8%20JP-Billede%20016.jpg
I hullerne i taget bor fugle - gråspurv og vipstjært -

Billede%20015%20korr.jpg
Museumsgården er et besøg værd - også for andet end tangtagene.
Efter sygdom i ålegræsset i 1930érne opgav man efterhånden tækning med tang, der ellers er usædvanlig
holdbart, her på museumsgården er noget af taget
hele 400 år gammelt.

L%E6s%F8%20JP-DSC00231.jpgVed museet står en lille stubmølle, vel den mindste
i Danmark. Af ca. 100 sådanne "maskiner" på Læsø,
er denne den sidste.
Den er ny-restaureret og fungerer.

L%E6s%F8%20JP-DSC00245.jpg
Egentlig var der mølletvang - alle på øen havde pligt
til at anvende domkapitlets store mølle hos landfogeden
i Byrum, men større gårde havde alligevel deres egen lille
mølle til "privat" brug, - det var praktisk og sikkert
også billigere.
Hvorfor mølletvangen ikke blev håndhævet af landfogeden
ved jeg ikke.




 %C6renpris,%20tvesk%E6gget%20plante-23%20L%E6s%F8%20%20.jpg
Man må bøje sig for at få det fulde udbytte af
Læsø´s natur.

Engels%F8d,%20alm%20makro-6%20L%E6s%F8%20JP-DSC02069.jpg
Engelsød, alm
- lille bregne med masser af sporehuse på
bladenes underside.






L%E6s%F8-kort-r%E5.jpg
Kort over Læsø


Havnemilj%F8-2%20L%E6s%F8%20JP-DSC00194.jpg
Havnemiljø med tillidsfulde måger
- der falder nok lidt af, når garnene renses.

Hindeb%E6ger,%20t%E6tblomstret%20planter-2%20R%F8nnerne%20L%E6s%F8.jpg
Hindebæger, tætblomstret (Rønnerne).

Hindeb%E6ger,%20t%E6tblomstret%20makro-12%20R%F8nnerne%20L%E6s%F8-korr.jpg
Hindebæger, tætblomstret (Rønnerne)

Natur-15%20L%E6s%F8-1%20JP-DSC02039.jpg
Nord-kysten ved Holtemmen, - her er mange fugle og
ofte sæler.

Kvan,%20strand%20foran%20r%F8rskov%20Holtemmen%20L%E6s%F8.jpg
Kvan, strand - foran rørskoven (Holtemmen).

Kvan%20hel%20frugtstand%20med%20mange%20sk%E6rme%20og%20brune%20bier%20L%E6s%F8.jpg
Kvan, strand - hel skærm og mange bier.
Kvan var i vikingetiden en skattet grøntsag, idet store
dele af planten er spiselig og meget vitaminholdig.

Kvan%20med%20brune%20bier%20makro-1%20L%E6s%F8.jpg
Kvan, strand - her besøgt af Læsø´s helt egne brune bier.




PICT0013%20Byrum%20kirke%20hel%20fra%20kirkeg%E5rden.jpg
Byrum kirke - der findes også rødmalede kirker
andre steder i landet.

PICT0011%20Byrum%20kirked%F8r%20med%20n%F8gle%20udefra.jpg
Kirkedøren var næsten besøget værd -

PICT0009%20Byrum%20kirked%F8rl%E5s%20indefra.jpg
Låsen set fra indersiden-

PICT0010%20Byrum%20kirked%F8rsl%E5s%20fra%20kanten.jpg
- og fra kanten.




R%F8n,%20frugtstand%20makro-1%20L%E6s%F8lokalt-1%20JP-DSC02011.jpg
Røn - usædvanlig flot farve.




PICT0007%20Sydhavnen%20renden%20med%20stager.jpg
Sydhavnen - en lang sejlrende i det lave vand på øens
sydkyst.
Her kunne et lille bådelaug have deres joller liggende
idet ejeren, der oprindelig havde været ålefisker i
Køge bugt, gerne så lidt liv på stedet. Han foranstaltede
oprensning/opgravning af renden mod syd, så jollerne
havde mulighed for at slippe ud til fiskepladserne, selv om
det var meget lavvandet.
Han fik ganske vist amtet på nakken for det initiativ, men da
han fortalte os historien, var det 10 år siden myndighederne
første gang sendte en delegation over til øen for at besigtige
problemet.
Siden var samme delegation vendt tilbage hvert
år, - som han sagde "Jeg tror denne klagesag kan køre
mange år endnu, - de nyder at besøge øen".

Han er nu død og andre har overtaget denne enestående
naturperle, med det resultat, at jollerne er borte og adgang
forhindret med hegn og kæmpeport med kodelås.

B%E5de%20med%20r%F8dtop-forgrund,%20Sydhavn.jpg
Sydhavnen - billede af en nedlagt idyl

PICT0009%20Sydhavnen%20den%20gule%20b%E5d-6.jpg
- da kultur stadig herskede i Sydhavnen.
De brune "klatter" er iland-drevet ålegræs - det materiale læsøboerne i gamle dage samlede netop her og anvendte til
at "tænge" deres tage med.




N%F8kkerose,%20r%F8dlig%20plante-1%20L%E6s%F8%20JP-DSC00206.jpg
Nøkkerose med en mistænkelig farve
- hvor mon den kommer fra ?




Natur-1%20L%E6s%F8%20JP-DSC00215.jpg
Et lille vandløb når havet - og om lidt er færgen i havn.

Projekt%20flodleje-regulering%20i%20aftenlys%203,%20Vester%F8%20strand,%20L%E6s%F8.jpg
4 børn ændrer udløbet i det lille "flodleje"

Projekt%20afvandingskanal-1%20Vester%F8%20L%E6s%F8.jpg
De tog arbejdet meget alvorligt

Projekt%20afvandingskanal-3%20Vester%F8%20L%E6s%F8.jpg
Forældrene var ved at tabe tålmodigheden -

Projekt%20flodleje-regulering%20i%20aftenlys%201,%20Vester%F8%20strand,%20L%E6s%F8.jpg
- nu har de arbejdet i 3½ time med projektet, og klokken
er 19.30 fortalte moderen -

Projekt%20afvandingskanal-4%20Vester%F8%20L%E6s%F8%20korr.jpg
og vi har ikke fået aftensmad endnu !




Vintergr%F8n,%20liden%20L%E6s%F8.jpg
Vintergrøn, liden - Holtemmen

R%F8dtop,%20eng%20%20planter-4%20R%F8nnerne%20L%E6s%F8.jpg
Rødtop, eng -

R%F8dtop,%20eng%20%20makro-1%20R%F8nnerne%20L%E6s%F8.jpg
- den fandt vi på Rønnerne.

Soldug,%20rundbladet%201%20Holtemmen%20L%E6s%F8.jpg
Soldug, rundbladet - en plante, der spiser fluer !

R%F8rhat,%20l%E6rke%20makro-3%20L%E6s%F8%20JP-DSC02180.jpg
Rørhat, lærke

St%F8vbold,%20h%F8jstokket%20makro-1%20L%E6s%F8lokalt-1%20JP-DSC01995.jpg
Støvbold, højstokket

B%E6gerlav,%20lakr%F8d%20makro-2%20L%E6s%F8%20JP-DSC02246.jpg
Bægerlav, lakrød

B%E6gerlav,%20lakr%F8d%20makro-2%20L%E6s%F8%20JP-DSC02246.jpg
Beboelse med tangtag, - de findes endnu !

Tusindgylden,%20strand%20-%20L%E6s%F8%20korr.jpg
Tusindgylden, strand