Så til søs med  S/S "Lisbeth" - som radiotelegrafist 1956 - 
knapforsidedesign-1
Mange oplevelser - og elendige billeder
knapinfoside
Klik en knap
eller et billede
en fremhævet tekst 
for at navigere
 Retur med [ Backspace ]
- eller [Alt] + [ < ]


     
Læs først
SPALTE 1
  

       
Forhistorien kan du læse i "Så til søs med S/S Rita"
 
  
       
        Her kommer den virkelige historie om 2 måneder som midlertidig radiotelegrafist på en gammel dame med problemer.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20ved%20kaj%20i%20Bridgewater,%20Nova%20Scotia.jpg
S/S Lisbeth, en gammel dame med druknehuller og en
slidt maskine, en flink gammel skipper og en næsten ligeså gammel hovmester af hunkøn, skibshund, skibskok med egen skilpadde og et elektrisk 110 volts anlæg, der var lige til rotterne.
Vi var 28 mand + 1 kvinde ombord, - eller 8 nationer,
- hvilket aldrig var noget problem.



        Da det var rederiet meget om at gøre at få "Lisbeth" til Halifax i Canada i en fart, blev jeg sat på et fly i Stockholm og endte hurtigt i Hamburg.
 
        I flyet fik vi serveret en virkelig flot frokost, men umiddelbart efter serveringen fløj piloten gennem en tordensky, hvorfor bakken med alle herlighederne halvdelen af tiden befandt i luften ud for næsen, for straks efter at begive sig ned på skødet igen med et beslutsomt rabalder.
        Det var ingen fornøjelse !
        Frokostbakkens indhold lagde sig på ikke forudsete steder i flyet og på passagererne, så vi fik i sidste ende ikke noget at spise.
        Uden for gav vingespidserne sig en hel meter, når vi nåede bunden af et "lufthul".
        Piloten undskyldte denne oplevelse af virkeligheden inde i et tordenvejr, - og derpå landede vi.

        Jeg havde fået en seddel med,  hvorpå "Lisbeth's" beliggenhed var opgivet.
        Jeg fandt en taxi og gav ham sedlen. Han så noget usikker ud, og måtte have hjælp at et par kolleger for at decifrere adressen.
        Så kørte vi i en hel time tror jeg, - ned på sydsiden af Elben, hvor der lå nogle afsides mindre havnebassiner, der mest lignede overdimensionerede tørvegrave.
        Omgivelserne var langhårede græsbevoksninger, og elendige veje.
        Omsider fremme ved skibet kunne man lige skimte
rig og skorsten, resten lå neden for "kaj"-kanten.
        Der var etableret landgang af et par brædder, der førte vandret lige ind på broen.
        Jeg balancerede om bord og på vej ned ad trappen bag radiorummet mødte jeg en kvinde på ca. 70 med forklæde og ål i strømperne, hun var på vej op.
        Da hun fandt ud af at jeg var den nye telegrafist, udbrød hun helt spontant: "Åh det er bra, - han ser då inte ut å süppa så mycket".

        Denne lidt uventede velkomst-tale kom der en forklaring på senere.



       
Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Kaptajn%20Olson%20-%2070%20%E5r%20-%20Bem%E6rk%20d%E6kslasten%20helt%20op%20til%20broen.jpg
Kaptajn Olson

        Kaptajnen var ca. 70 år med et flot hvidt hår.
       
Lisbeth-billeder/Lisbeth%20og%20den%20tyske%203.-styrmand%20tager%20solh%F8jden.jpg
En hovmester, en skibsdreng, en halv kok
og skibshunden, der havde det med at se forlegen ud.

        Hovmesteren, som jeg mødte straks jeg kom om bord, var helt usædvanligt en kvinde, - hun og kaptajnen havde sejlet samme i mange år.
        Hun var at betragte som hans elskerinde, fik jeg at vide.
        Da Ohlson også havde en kone i Sverige, gik det efterhånden op for mig, at han egentlig havde indrettet sig ganske praktisk.

        1. styrmand var fra Finland, - "Jag leser så förbannat många böcker", var en sætning man ofte hørte ham sige
på sit finsk-svenske, en sprogmelodi, der er lettere forståelig for en dansker, end svenskernes eget svenske.
        
Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%201956%20F%F8rstestyrmanden%20p%E5%20Lisbeth%20-%20'han%20som%20lesade%20s%E5%20f%F8rbandat%20mycket%20b%F8cker'.jpg
1. styrmand på frivagt.
Han havde en masse drømme om at importere dollargrin fra USA til Finland -
"Då e förbannat mycket penga i det".
        Det var i 1956, - en del unge danske landmænd tog en tur til USA for at lære/opleve, og nogle af dem havde også et dollargrin med hjem til Danmark, - og det vakte megen opsigt.
        Herhjemme var det dengang meget vanskeligt at skaffe importtilladelse til den slags.

        En gang var jeg i hans lukaf for at se bogsamlingen.
        Hele det ene langskibs skot var forsynet fra gulv til loft med smalle reoler og slingrekant, der passede til
pocketbooks i lommeformat.
        Det var alt sammen kriminalromaner på engelsk, - og han havde ret, - der var "förbannat många".
        1. maskinmester var hjemme på ferie og vi havde derfor fået en ny tilsendt.
        2. maskinmester havde ikke store forventninger til
ham. Han fortalte, at 1. mester tidligere blot havde sejlet med en slæbebåd i Stockholms havn i mange år, og det var ikke rosende ment..
        Kokken var en helt ung dansker, så vi ville nok få mad, jeg kunne genkende her om bord også.
        Tre unge tyske drenge på 16 - 17 år var messedrenge.
        3. maskinmester (om bord sagde man kun "mester") var polak men talte godt engelsk. Han snakkede nu ikke så meget men fortalte dog engang, at han havde sejlet på Atlanterhavet under krigen, og var en af de heldige, der overlevede en torpedering.
        Jeg følte, at han stadig led under sine oplevelser fra dengang.
        Dæksbesætningen talte en del tyskere.
        Den gang kunne tyskere ikke tale engelsk, så jeg måtte forsøge mig med mit ellers uanvendelige skoletysk.
        Det kunne faktisk lade sig gøre at tale med dem, når vi også brugte arme og ben.
        Lejligheden bød sig, når de stillede på radiostationen - i øvrigt med hatten i hånden - for at sende et telegram hjem, eller hente penge.
        Jeg gjorde dem opmærksom på, at de ikke behøvede at stå med hatten i hånden, når de talte med en telegrafist,  - men det blev de nu alligevel ved med.


Et praktisk eksempel
fra hverdagen ombord i 1956

                 
               
Telegrafi%20og%20telegrafister/Lisbeth%20-%20Radiostationen%20-%201.jpg
Radiostationen på "Lisbeth" var ikke noget at prale af ! !
Bemærk lige de kraftige udluftningsriste i senderne.

        Jeg overtog et lukaf, der trods istandsættelse stadig lugtede af røg, - samt en gammel udlevet radiostation.
        Det betød i praksis, at senderen var særdeles påvirkelig af den aktuelle spænding på skibets net.
        Ombord anvendtes en netspænding på 110 volt, der blev leveret af en aldrende generator i maskinrummet.
        Siden denne generator blev installeret, havde adskillige el-slugende apparater fundet vej ombord.
        Det resulterede i, at når jeg trykkede på morsenøglen, belastede senderen lysnettet, så spændingen faldt til 95-100 volt, og ombord kunne alle se på lyset, at nu lavede "gnisten" noget.
        Hvis hovmesterens fryser kørte samtidig, kunne netspændingen falde helt ned til 80 - 85 volt, - og så fik jeg hurtigt besøg af en stærkt irriteret maskinmester, der bekendtgjorde, at nu brændte hans generator snart sammen, - "hvis ikke jeg holdt op med det pjat".
        Kompromiet blev derefter, at når det var nødvendigt at bruge senderen, så skulle jeg bede hovmesteren om at afbryde fryseren, før jeg "gik i luften".
        Sådan fortsatte det i de to måneder mit vikariat varede.
        En gang var jeg ude for, at telegrafisten på Göteborg Radio bad mig sende langsomt, fordi han hele tiden skulle bruge den ene hånd til at følge efter min sender på sin modtager, mens han skrev telegrammet ned med den anden.
        Det var nu ikke det eneste bemærkelsesværdige ved S/S "Lisbeth".

        Vi var lastet med cement i sække.
        Cement er ret tungt, så lastens vægt var anbragt dybt i skibet. Det kan give en urolig overfart, idet skroget opfører sig som en tumling i tilfælde af høj sø.
        Vi afsejlede, - og Atlanerhavet viste sig fra sin venlige side, vi havde næsten fladt vand hele vejen til Halifax.

        S%E5%20til%20s%F8s-billeder%20generelt/NovaScotia-1%20tegnet%20med%20tekst..jpg
Halifax og Bridgewater
                     på halvøen Nova Scotia - Canada                      
       
        Selv om vejret var fint, havde vi dog et par oplevelser på turen.      
        Godt halvvejs ovre Atlanterhavet sagde det pludselig

"PooUUFFF"

nede i maskinrummet, - maskinen gik i stå, og der blev en masse leben.

        Det viste sig, at den ene af vore to kedler var sprunget læk, og så er den ikke meget bevendt.
        Efter en times tid fik de dampmaskinen igang igen.              Den måtte nu nøjes med damptrykket fra den anden kedel.
        Det resulterede i, at vor fart gennem vandet kun var 3 - 4 knob, og det er ikke meget mere end almindelig gå-hastighed, - og upraktisk, når man mangler 1000 sømil, inden man er i havn.
       
Lisbeth-billeder/Lisbeth%20og%20den%20tyske%203.-styrmand%20tager%20solh%F8jden.jpg
Kaptajn Olson og den tyske 3.styrmand tager her
solhøjden præcis kl. 12.00.
Derved kunne de bestemme på hvilken breddegrad vi
befandt os.

        Selv om det ikke giver en hel position, - længden mangler, er breddeangivelsen alligevel en oplysning, der kan styrke navigationen.

        Da der var gået et par dage i slowmotion mod Canada, blev dækslet i den ene ende af den defekte kedel skruet af.
        Den lille ivrige slæbebåds- maskinmester stak det ene ben ind i kedlen, for at besigtige skaden inde fra.
        Så trak han hurtigt benet ud igen.
        Årsagen var at vandet, der stod i bunden af kedelen, stadig var kogende varmt.
        Han fik en alvorlig skoldning.
        Han blev anbragt oppe i en reservekahyt bag broen, som i den anledning blev til et hospital.
        På ethvert skib findes selvfølgelig en medicinkiste.
        Hvad der er mindre sikkert er, om nogen ved, hvad de skal stille op med indholdet.
        Kaptajnen besluttede at søge assistance via sin telegrafist og lægeservice i Canada.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Radiostationen%20-%202.jpg
Radioudstyret var om muligt endnu ældre
 end på S/S "Rita"

        Jeg anmodede over radioen i en "medical" om lægelig vejledning.
        Medical-korresposdance fik lidt ekstra opmærksomhed på kyststationer, hvilket gør det hurtigere at få telegrammerne ekspederet.
        Det blev til en del telegraferen frem og tilbage, 
egentlig lægehjælp kunne vi jo ikke få, før vi nåede i havn.
       
        Jeg spurgte 2. maskinmester om ikke det var hårdt med vagten, som de nu kun var to mand om at dele, men kommentaren var, at det kunne være lige meget, for maskinchefen havde alligevel ikke lavet andet end at tusse rundt i maskinrummet med en lille sæk og samle gamle møtrikker og bolte sammen.
        (Jeg ved ikke hvorfor jeg tydeligt kan huske en sådan bemærkning her snart 60 år efter, - det må have gjort indtryk, - men jeg var jo også noget grøn dengang).
       


        Da vi nu lå der og pjaskede af sted med 3-4 knob i flot vejr og helt blankt vand med totter af sargassotang drivende rundt, -  så stikker vagthavende styrmand hovedet ind på radiostationen og siger:" Dü gnisten, titta her".

        Et skib kom sejlende og nærmede sig os med utrolig fart.

S%E5%20til%20s%F8s-billeder%20generelt/Queen%20Elisabeth%201.jpg
Det var Queen Elisabeth I
84.000 tons - max. fart 32 knob
        Det kunne vi ikke lige hamle op med, - og hun var hurtigt væk igen. Hun sejlede i rutefart mellem Southampton og New York.
        Det er nok det mest imponerende syn jeg har set.                 Hele sceneriet gjorde hendes fremtoning majestætisk, - en demonstration af overvældende kraft.
        Hun havde 16 dampturbiner til at drive de 4 skruer,
 - og de virkede !


     
        Vel ankommet til Halifax en halv snes dage efter blev maskinchefen bragt på hospitalet  og vi kunne koncentrere os om losning og reparation af den defekte keddel.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Den%20flotte%20r%F8de%20h%E6ngebro%20over%20havnen%20i%20Halifax%20Novascotia.jpg
Jeg havde aldrig tidligere set en hængebro ,
 - så den var flot !
Broen hænger over havnen, hvor den forbinder
byens to halvdele.
Den er stadig Halifax´s stolthed, - det fremgår at byens hjemmeside.

        I løbet af en uges tid var vi sejlklar igen, kedlen lappet sammen, og nu gik turen så et lille stykke ned ad kysten.
        Vi sejlede op ad en lille flod til vi kom til en lavbro, og så kunne vi ikke komme længere.
        Vi var i Bridgewater.
 
       Bridgewater - Nova Scotia.
        En lille lidt søvnig by, men velholdt og med en smuk lille kirke.
      
Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Den%20lille%20k%F8nne%20kirke%20i%20Bridgewaret,%20Novascotia.jpg
Den lille smukke kirke i Bridgewater.

        Hele byen var omgivet af granskov.
        Vi lagde til ved en lidt primitiv kaj, hvor der ventede store stabler af træstammer med en helt bestemt længde.         De anvendes til at afstive minegange med - og kaldes "props".
        Vi skulle lastes, og når lastrummene var fyldt, ville der blive bygget dækslast op til underkanten af styrehuset - 16 fod (godt 5 meter) over dæk.
../1-knapallesider/Backspaceknappen%20korr%20f%E6rdig.JPG
 Sømands-begreber          oversat til       
 "klart sprog"


Afmønstre:
        Stoppe ansættelsesfor- holdet og gå i land.

Agter:
        Bagenden af et skib.

Aptering:
        Den del af skibet, der er beregnet til beboelse m.v., oftest i to afdelinger, én midtskibs og en mindre agterude.

Bagbord:
        Skibets venstre side, når du står og ser frem mod stævnen.

Ballast:
        Skib uden last.

Bord:
        = skibsside
om bord = at stige ind på skibet,
fra bord = at forlade skibet.

Bro:
        Andet navn for "Styrehus", Et rum på forkanten af overbyg- ningen, hvor vagthavende navigatør og rorgængeren opholder sig under sejlads.

Bunkre:
        At laste brændstof og ferskvand. Begge dele opbevares i diverse tanke i skibets bund.

Chartret ud:
        Lejet ud.

Dok:
        Platform med sider og port der kan sænkes ned i vandet og
et skib kan trækkes ind i. Når porten lukkes og vandet pumpes ud er det muligt at foretage reparationer o.l. under skibets vandlinie.

Druknehul:
        Hul i skibsklædningen for- og agter.


Forhaling:
        At flytte skibet fra et sted til et andet i havnen, eller ved kaj.

Forstrækning:
        Penge.

Frivagt:
        Fritid mellem vagterne.

Hyre:
        Job på et skib.       

Hyren:
        Lønnen.

Højbro:
        Bro bygget høj nok til, at skibene kan sejle under den.

Ibenholt:
        Sort, hård træsort der er tungere end vand. Anvendes til træskærearbejder.

Kistebænk:
        Rum under sædet på en bænk eller under køjen til opbevaring (stuvning) af tøj o.l.

Knob:
        Sømil pr time.

Kompashus:
        Messing-kasse på en træsøjle anbragt foran rorgængeren, så han kan se kompasset, og dermed i hvilken retning skibet sejler.

Langskibs:
        På langs af skibets længderetning.

Laste:
        At overføre ladning fra kaj eller pram/båd til et skibs lastrum.

Lavbro:
        Bro bygget lavt, så den må åbnes for at skibe kan passere.

Lejder:
        Trappelignende stige, der muliggør indstigning på skibet fra kaj eller lodsbåd.

Livbåd:
        Det samme som en redningsbåd.

Lodslejder:
        Rebstige, der hejses ned langs skibssiden i rum sø for at  bringe lods ombord / fra borde.

Losse:
        At overføre ladning fra skibets lastrum til kaj eller pram/båd.

Lukaf:
        Aflukke - kahyt - værelse.

M/S:
        Motor Ship (Motorskib) drevet af en dieselmotor.

Messe:
        "Spisestue", der var flere messer ombord, så man kunne indtage maden i selskab med folk af samme rang.
Kaptajnen spiste ofte alene eller sammen med maskinchefen og ellers var der en officersmesse og en mandskabsmesse.
Opdelingen kunne have den gode effekt, at folk med de samme jobs på forskellige vagter fik lejlighed til at udveksle informationer.

Navigation:
        Bestemmelse af skibets position ved hjælp af søkort, log, observation af solens højde over horisonten præcis kl. 12.00
og m.m.

Påmønstre:
        At gå ombord i det skib man har fået hyre (arbejde) på.

S/S:
        Steam Ship (Dampskib)

Skibsmægler:
        Medarbejder fra et firma, der har specialiseret sig i at løse opgaver for skibe, der ligger i havn.

Stævn:
        Forreste bølgebrydende del af skibet.

Skot:
        Væg i et rum ombord.

Slagside:
        Når skibet ikke er i vandret ballance (stabilt).

Slingrekant:
        "Hegn" på ca. 5 cm der er indlejret  løstliggende i en bordkant.
        Slingekanten kan løftes og sidde fast nogle cm over bordfladen som et forsøg på sikring af det der står på bordet i søgang.

Spil:
        Apparat, der trækker det tov krankrogen hænger i på bommene.

Stuve:
        At anbringe ting (last), så det fylder mindst muligt og ikke kan forskubbe sig (flytte sig).

Styrbord:
        Skibets højre side, når du står og ser frem mod stævnen, - den side hvor styre-åren sad i vikingeskibene.

Supercargo:
        En person, der sørger for orden i en stykgodslast ved lastning og losning, så godset ligger i den rette rækkefølge og han ved hvor det er.

Sø:
        Bølge.

Søgang:
        Skibets bevægelse på havet.

Sømil:
        1 sømil = 1852 m.

Tage hyre:
        Tage arbejde på et skib.

Tage penge op:
        Ønsker man udbetalt et beløb ved ankomst til havn, skal pengene bestilles på forhånd, hvorpå skibets mægler skaffer kontanter som ønsket.

Taksering:
        Prisberegning, f.eks. for at sende et telegram.

Telegramtakst:
        Pris for 1 afsendt ord.

Tværskibs:
        På tværs af skibets længderetning.

Værft:
        Fabrik for nybygning af, og værksted for skibe.


 Sømands-begreber          oversat til       
 "klart sprog"


Afmønstre:
        Stoppe ansættelsesfor- holdet og gå i land.

Agter:
        Bagenden af et skib.

Aptering:
        Den del af skibet, der er beregnet til beboelse m.v., oftest i to afdelinger, én midtskibs og en mindre agterude.

Bagbord:
        Skibets venstre side, når du står og ser frem mod stævnen.

Ballast:
        Skib uden last.

Bord:
        = skibsside
om bord = at stige ind på skibet,
fra bord = at forlade skibet.

Bro:
        Andet navn for "Styrehus", Et rum på forkanten af overbyg- ningen, hvor vagthavende navigatør og rorgængeren opholder sig under sejlads.

Bunkre:
        At laste brændstof og ferskvand. Begge dele opbevares i diverse tanke i skibets bund.

Chartret ud:
        Lejet ud.

Dok:
        Platform med sider og port der kan sænkes ned i vandet og
et skib kan trækkes ind i. Når porten lukkes og vandet pumpes ud er det muligt at foretage reparationer o.l. under skibets vandlinie.

Druknehul:
        Hul i skibsklædningen for- og agter.


Forhaling:
        At flytte skibet fra et sted til et andet i havnen, eller ved kaj.

Forstrækning:
        Penge.

Frivagt:
        Fritid mellem vagterne.

Hyre:
        Job på et skib.       

Hyren:
        Lønnen.

Højbro:
        Bro bygget høj nok til, at skibene kan sejle under den.

Ibenholt:
        Sort, hård træsort der er tungere end vand. Anvendes til træskærearbejder.

Kistebænk:
        Rum under sædet på en bænk eller under køjen til opbevaring (stuvning) af tøj o.l.

Knob:
        Sømil pr time.

Kompashus:
        Messing-kasse på en træsøjle anbragt foran rorgængeren, så han kan se kompasset, og dermed i hvilken retning skibet sejler.

Langskibs:
        På langs af skibets længderetning.

Laste:
        At overføre ladning fra kaj eller pram/båd til et skibs lastrum.

Lavbro:
        Bro bygget lavt, så den må åbnes for at skibe kan passere.

Lejder:
        Trappelignende stige, der muliggør indstigning på skibet fra kaj eller lodsbåd.

Livbåd:
        Det samme som en redningsbåd.

Lodslejder:
        Rebstige, der hejses ned langs skibssiden i rum sø for at  bringe lods ombord / fra borde.

Losse:
        At overføre ladning fra skibets lastrum til kaj eller pram/båd.

Lukaf:
        Aflukke - kahyt - værelse.

M/S:
        Motor Ship (Motorskib) drevet af en dieselmotor.

Messe:
        "Spisestue", der var flere messer ombord, så man kunne indtage maden i selskab med folk af samme rang.
Kaptajnen spiste ofte alene eller sammen med maskinchefen og ellers var der en officersmesse og en mandskabsmesse.
Opdelingen kunne have den gode effekt, at folk med de samme jobs på forskellige vagter fik lejlighed til at udveksle informationer.

Navigation:
        Bestemmelse af skibets position ved hjælp af søkort, log, observation af solens højde over horisonten præcis kl. 12.00
og m.m.

Påmønstre:
        At gå ombord i det skib man har fået hyre (arbejde) på.

S/S:
        Steam Ship (Dampskib)

Skibsmægler:
        Medarbejder fra et firma, der har specialiseret sig i at løse opgaver for skibe, der ligger i havn.

Stævn:
        Forreste bølgebrydende del af skibet.

Skot:
        Væg i et rum ombord.

Slagside:
        Når skibet ikke er i vandret ballance (stabilt).

Slingrekant:
        "Hegn" på ca. 5 cm der er indlejret  løstliggende i en bordkant.
        Slingekanten kan løftes og sidde fast nogle cm over bordfladen som et forsøg på sikring af det der står på bordet i søgang.

Spil:
        Apparat, der trækker det tov krankrogen hænger i på bommene.

Stuve:
        At anbringe ting (last), så det fylder mindst muligt og ikke kan forskubbe sig (flytte sig).

Styrbord:
        Skibets højre side, når du står og ser frem mod stævnen, - den side hvor styre-åren sad i vikingeskibene.

Supercargo:
        En person, der sørger for orden i en stykgodslast ved lastning og losning, så godset ligger i den rette rækkefølge og han ved hvor det er.

Sø:
        Bølge.

Søgang:
        Skibets bevægelse på havet.

Sømil:
        1 sømil = 1852 m.

Tage hyre:
        Tage arbejde på et skib.

Tage penge op:
        Ønsker man udbetalt et beløb ved ankomst til havn, skal pengene bestilles på forhånd, hvorpå skibets mægler skaffer kontanter som ønsket.

Taksering:
        Prisberegning, f.eks. for at sende et telegram.

Telegramtakst:
        Pris for 1 afsendt ord.

Tværskibs:
        På tværs af skibets længderetning.

Værft:
        Fabrik for nybygning af, og værksted for skibe.







































SPALTE 2
 
     
         Morgenen efter ankomsten indfandt havne- arbejderne sig, kørende i hver sit dollargrin, - og det gjorde indtryk, mage til tilsyneladende rigdom fandtes ikke i Europa.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Havnearbejderne%20i%20Bridgewaret%20k%F8rte%20i%20egen%20vogn%20-%20til%20stor%20forundring%20for%20os.jpg
Havnearbejdernes transportmidler,
- har man kendt mage !
    Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Vi%20laster%20props%20i%20Bridgewater,%20Nova%20Scotia.jpg    Der stuvedes props i dagevis

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Kaptajn%20Olson%20-%2070%20%E5r%20-%20Bem%E6rk%20d%E6kslasten%20helt%20op%20til%20broen.jpg
Bag kaptajn Olson ser du hvor højt man havde stablet
props på forskibet
- jeg står i brovingen og tager billedet.

        Vi lignede en skandale af et skib, da vi afsejlede fra Bridgewater.
        Lasten skulle afleveres i Monfalcone, der ligger helt oppe i Adriaterhavet ved siden af Trieste.        
        Vi begyndte tilbageturen til Europa i fint og roligt vejr.       
        Ca. 1/3 ovre Atlanterhavet ændrede tingene sig dog.
      
        I dag kender alle de tropiske orkaner, der angriber USA med tilligende i den mexikanske bugt.
        Senere på året har de en tilbøjelighed til at løbe op ad USA's østkyst og her kan de gå i land, eller også fortsætter de rejsen over mod Europa.
        En sådan orkan fik vi lige i røven !
        Voldsomheden taget i betragtning, er udtrykket på sin plads.
       
        I 2-3 dage oplevede vi Atlanterhavet fra sin værste side.
        Jeg bemærkede enorme dønninger i én retning, - almindelig storm-sø i en anden retning oven i dønningerne, men værst var de søer, der hele tiden kammede over og ramte skibet med stor kraft.
        Det var for hårdt for dækslasten, der begyndte at ryge over bord.
        Med brækkende søer, - der medbringer træstammer, som vi selv fodrede dem med, - befinder man sig i en dans med elementerne, som man ikke selv styrer.
        Desuden var alle nervøse for maskinen, røg der en keddel igen, ville vi ikke kunne holde kursen i søerne, hvilket der absolut var brug for.
        Som 1. styrmand udtrykte det: "Slipper vi godt fra det her, sejler jeg aldrig med dækslast igen"
        Tabet af dækslast er at sammenligne med en ukontrolleret losning, - og vi begyndte at få slagside.

        Nå, - kedlerne holdt, vejret begyndte at bedres, og vi var formodentlig ca. halvvejs, - ingen kan navigere i en orkan, som den vi lige havde deltaget i.
        Nede i maskinen forsøgte de at pumpe olie og ferskvand rundt mellem bundtankene for at rette skibet op, - men de kunne ikke klare så skævt et skiv.
        Slagsiden var nu 15 grader til styrbord, - vejret var heldigvis i bedring. videre gik det mod Gibraltar, og en 8-10 dage senere nåede vi dertil.

S%E5%20til%20s%F8s-billeder%20generelt/15%20graders%20slagside.jpg
15 graders slagside + skibets bevægelser er utroligt
trættende i længden.
Har man en langskibs køje er man heldig.

        Målet var at løbe ind til Ceuta for at få noget fyldt i olie-  og vandtanke, så vi kunne slippe af med slagsiden.

S%E5%20til%20s%F8s-billeder%20generelt/Europakort%20Rita-Lisbeth%20punkter%20farvekorr-1.jpg
Find Ceuta - Find Monfalcone

        Vel ankommet til Ceuta lige inden for Gibraltarstrædet, følte vi vel alle en lettelse oven på oplevelserne ude i Atlanterhavet.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20De%20tyske%20messedrenge%20klippede%20hinanden.jpg
Messedrengene klippede sig selv - og de gik grundigt til værks.

        Den ene af dem blev ganske ferm til det og begyndte at få "kunder" blandt den øvrige besætning.

        Der blev indkøbt proviant, og bunkret olie og vand.

        Messedrengene indkøbte cognac.
        Det værste ved det var, at de også drak det.
      
Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20De%20d%F8ddrukne%20messedrenge%20h%E6rgede%20kabyssen%20efter%20at%20have%20k%F8bt%20sprut%20i%20Ceuta.jpg
    I deres fuldskab begik de hærværk i kabyssen
(Frustrationsbetinget af-reaktion under indtryk af spiritus)
Det var nu nok mere rettet mod hovmesteren end mod kokken, - hende havde de det ikke for godt med.

         Kort tid efter var de døddrukne og alle tre lå de rundt omkring i deres eget opkast, - og det så ikke rart ud.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20De%20d%F8ddrukne%20messedrenge%20h%E6rgede%20kabyssen%20efter%20at%20have%20k%F8bt%20sprut%20i%20Ceuta.jpg
De kom alle til live igen, - jeg overhørte ikke påtalen af deres opførsel, - men den fandt sted !

        Velforsynet i bundtankene var S/S "Lisbeth" blevet rettet op , - men noget kønt syn var hun stadig ikke.
        Vi havde mistet halvdelen af dækslasten og af de 8 spil der stod under bommene, var de 7 ødelagt af faldende træstammer.

        Vi dampede af mod Monfalcone.
        Vejret var ubegribeligt flot, sol og total blank havflade.
        For hver 3 - 400 meter lå der en havskilpadde i vandoverfladen, og så ud som om den var på ferie.

        Vi havde kurs mod støvlelandets fod, og kunne regne ud, hvornår vi var fremme i Monfalcone.
        Da vi netop havde passeret "hælen" og var godt på vej op i Adriaterhavet, lød der pludselig et velkendt

 "PooUUFFF"

nede i maskinrummet, - maskinen gik i stå, og der blev en smule leben, - nøjagtigt som ude i atlanten, - men mere behersket.
        Der var jo ikke grund til megen samtale omkring det, - vi kendte omstændighederne i forvejen,
        - og så 3-4 knob resten af vejen til Monfalcone, velsignet af smukt stille vejr.
         

Monfalcone


        I ventetiden, mens der blev arrangeret losning, gik de sædvanlige havnerutiner igang, -
        I enhver havn bliver der ved ankomst udvekslet papirer og lister over besætning, toldpligtige varer og bestilt div. services gennem skibsmægleren.
        Han skaffer også klingende mønt til den del af besætningen, der har tænkt sig at gå i land og studere lidt  italiensk social life.
        Den gang hed valutaén i Italien 'Lire' og var ikke ret meget værd, så der skulle en usædvanlig stor stak pengesedler til al ting.


Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Vor%20unge,%20men%20udm%E6rkede%20kok%20passer%20jobbet.jpg
Vor unge, - men udmærkede kok.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Kokken%20har%20lige%20f%E5et%20udbetalt%20Lire-sedler%20i%20Monfalcone.jpg
Her har han lige været ind hos "gnisten" og fået udbetalt et passende beløb i italienske lire (mange sedler og store pålydender) - pengene brugte han i "Casa di seniorita".

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Kokken%20har%20lige%20f%E5et%20udbetalt%20Lire-sedler%20i%20Monfalcone%20-%20de%20blev%20brugt%20i%20Casa%20di%20senioritas%20-%20Bem%E6rk%20resterne%20af%2016%20fods%20d%E6kslast.jpg
"La Casa Seniorita" var en velholdt bygning med
små lejligheder.
Det kunne tyde på, at omsætningen var i orden.

        Kokkens målsætning på sin landgang, var en studietur til dette hus.
        Dagen efter beskrev han sin oplevelse, - den havde været alle pengene værd, - og det var heldigt, for han havde heller ikke nogen med tilbage.
        Efter et par dage kom han igen, for at få yderligere forstrækning, - han skulle lige op og "se til hende den lille sorthårede igen".

        Som andre gode kunder fik kokken rabat denne gang, - i form af en lille skilpadde på ca 5 cm. længde.

        Nu påbegyndtes en nødvendig intensiv træning af skibshunden i, ikke at få ukontrollabel lyst til at æde den meget  unge, grønne miniskildpadde.

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Kokken%20har%20lige%20f%E5et%20udbetalt%20Lire-sedler%20i%20Monfalcone%20-%20de%20blev%20brugt%20i%20Casa%20di%20senioritas%20-%20Bem%E6rk%2Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20Kokken%20frister%20skibshunden%20med%20sin%20lille%20skildpadde.jpg
Et led i træningen var at lære den - "nok se på, men ikke spise den" !

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20-%20skibshunden%20har%20f%E5et%20besked%20p%E5,%20at%20den%20ikke%20m%E5%20spise%20kokkens%20skildpadde.jpg
Det er en fristende lille mundfuld, der kravler forbi her,  men hunden holdt sig i skindet.

Lisbeth-billeder/Hytterne%20i%20Monfalcone%20hvor%20de%20letlevende%20piger%20boede%20i%20Di%20Casa%20Senioritas.jpg
I en hytteby på den anden side af havnen
boede fiskerne og de fattigste -

Lisbeth-billeder/Lisbeth%20Nysgerrige%20fiskere%20ved%20indsejlingen%20til%20Monfalcone%201956.jpg
Nysgerrige fiskere ved indsejlingen til Monfalcone.



        Jeg havde pakket kufferten, - og efter en uge i havn rejste jeg med toget til Danmark.



Slut på historien om S/S "Lisbeth"



Min beretning fortsætter i
Så til søs med M/S "London"

 


       


escapetekst1