Samuel Morse
De mange ordner tyder på, at "nogen" var glad for morsekoderne, og hvad deraf fulgte.
Mr. Morse var amerikansk opfinder ( og kunstner ),
der i 1838 konstruerede
morsealfabetet, hvor han oversatte de kendte skrifttegn til kodeenheder
bestående af korte og lange signaler, - det der almindeligvis betegnes
"prikker" og "streger".
Ideen fik han på en europarejse, hvor han stiftede
bekendtskab med danske H.C. Ørsteds nyopdagede fysiske fænomen -
elektromagnetisme.
Sender
man elektrisk strøm gennem en ledning (helst en spole) dannes der et
magnetfelt, der kan gøres kraftig nok til at fremkalde en mekanisk bevægelse, - man
kan f.eks. få en blyant til at bevæge sig et lille stykke op, og ned.
Lader man samtidig et urværk trække en
papir- strimmel forbi blyanten, kan den tegne morsealfabetets prikker
og
streger på papirstrimmelen.
Modtageren kan så oversætte budskabet til "klart sprog"
d.v.s. skrifttegn, som vi kender dem.
I 1844 blev der lavet en trådforbindelse mellem
Washington og Baltimore, en afstand på imponerende 64 km. Morse´s opfindelse blev anbragt i begge ender.
Og det virkede !
Det blev en sensation.
Aldrig havde man kunnet sende meddelelser så langt, så hurtigt og hemmeligt.
Eksempel med telegrafi via tråd/kabel:
Efter Morses princip, - men også andre skabte lignende systemer, dog blev Morses efterhånden enerådende.
Over hele Verden bredte morsetelegrafien sig via
tråd- og kabelforbindelser, allerede i 1852 - kun 8 år efter den første
trådforbindelse, var der etableret mere end 20.000 km telegraflinie i
USA.
Der skulle dog gå endnu 50 år, før trådløs
radiotelegrafi kom ind i billedet, og det er på mange måder helt
anderledes.
Radiotelegrafi
havde længe været et stort ønske i militæret og den civile skibstrafik,
der ikke rigtigt kunne forliges med telegraftrådene.
Kommunikation ved hjælp af
Samuel Morse´s koder kan foregå på flere måder.
Nogle af dem er så
simple, at man kan lege med emnet, - andre kræver lidt mere udstyr.
Først det simple.
Med BANKELYDE:
Med bankelyde, - knoer på en dør, eller med en
tromme over lidt større afstand signaleres sådan:
Enkeltslag = en prik
Dobbeltslag = en streg
Eks.:
. .. .. . . .. . .. .. . ..
p r
i k
Med LYS: Med en lommelygte (lyskilde) forsynet med trykknap.
Kort glimt = en prik
Langt glimt = en streg.
Med ord (Fonetisk): Ordene "di" og "dah"
"di" med
kort i = prik
"dah" med h for "at strække ordet" = streg
Eks:
di dah dah di di dah di di di dah di dah
p
r
i k
Disse 3 måder at anvende Morse´s koder på, kan
alle
bruges til leg, - skriv de modtagne signaler ned som prikker og
streger, og derpå oversæt dem ved hjælp af kodelisten.
De herover beskrevne metoder er lidt langsomme.
Kan man ikke leve med det, er det nødvendigt at lære sig
koderne "uden ad", så de kan skrives direkte ned som skrifttegn -
det er bl.a. det, man kan som telegrafist.
Telegrafistelever brugte et helt år på uddannelsen, bl.a. med
træning i at sende og modtage morsekoder før de nåede op på den krævede
hastighed på 80 tegn/min.
Dertil blev der undervist i matematik, radioteknik,
lidt radarteknik og radiotelefoni, radiopejling og taksering af telegrammer sendt via
alverdens kyststationer.
Et telegram kunne takseres til en lavere pris,
jo tættere telegrafisten kunne komme på modtagerlandets egne
kyststationer, så det var der lidt sport i.
Bestod man eksamen, var man radiotelegrafist af 2. klasse og en sådan kunne
bl.a. få hyre på de større skibe.
Ville man have bedre jobs, d.v.s. ved kyststationerne eller på Grønland, var det dog nødvendigt at
træne sende/høre-hastigheden op til 125 tegn/min.
Læs tegn = bogstaver/tal.
Det betød et ekstra halvt år på telegrafistskole og
med bestået eksamen blev man så telegrafist af 1. klasse.
Kvinder anses i almindelighed for godt egnede til
jobbet, fordi de har et mere følsomt nervesystem end mænd.
En del
piger tog uddannelsen, nogle fór til søs, men jeg mener de fleste endte
i jobs på landjorden, eller som sømandskoner med børneflok og parcelhus, - det forløb kaldes vist nok erhvervsrisiko.
Nogle
telegrafister med særlige evner og megen praktisk øvelse kunne modtage
koderne med endnu højere hastighed, så de efterhånden ikke hørte
enkelt-tegn, men hele ord.
Telegrafpælene rejste sig hurtigt over land på hele
Jorden og førte trådforbindelser over store afstande, men behovet for
forbindelser over havene viste sig lige så nødvendige.
Der blev udviklet metoder til fremstilling af
søstærke kabler og skibe specielt indrettet til at lægge dem ud på havbunden.
Det første søkabel beregnet til telegrafi blev lagt mellem England og Frankrig i 1850.
Amerikaneren Cyrus Field havde arbejdet
ihærdigt på at få lagt et telegrafkabel mellem Europa og Amerika siden 1855, men
de 4 første forsøg mislykkedes, og mange betragtede ham som gal, -
den slags koster jo penge.
Først det femte forsøg lykkedes i 1866, og nu var han pludselig genial, -
titler kan jo skifte !
Kablet
var 3.200 km langt, og en af udfordringerne var kobbertrådens naturlige
modstand over for elektrisk strøm. Derfor blev de lange kabler ret hurtigt forsynet med indbyggede forstærkere.
Den almindelige begejstringen, for den
nye mulighed for at sende budskaber hurtigt og billigt til næsten
et hvert sted på Jorden, greb også H.C. Andersen.
I 1871 indeholder "Illustreret Tidende" et nyt
eventyr med titlen "Den Store Søslange", hvori han fortæller om
fiskenes undren over den store livløse slange, der blev sænket ned på havbunden.
Her ca.150 år efter finder nogen alligevel begivenhederne
værd at erindre, og H.C. Andersens ret ukendte eventyr er kommet frem fra
gemmerne.
I Odense findes børnekulturhuset "Fyrtøjet".
Det ligger lige ved siden af H.C. Andersens hus, er
oprettet/opført ca. 1997 og er idag en del af den fynske hovedstads
kulturtilbud.
Jeg har nu lært, at det er et virkelig godt
sted at få motioneret sin fantasi, - både for børn og deres medbragte
voksne.
Skulle du ikke vide
det, så sidder din fantasi inde mellem ørerne og ca. 1 etage op, hvorfra den kan
kigge ud gennem øjnene.
Huset er åbent for skolebørn på skoledage, og for almindelige børn i weekender og ferier.
Se deres hjemmeside
www.fyrtoejet.com for mere kvalificeret info.
På et tidspunkt i efteråret 2012 fik jeg et forsigtigt
"telegram" derfra, hvilket senere medførte min rejse fra det midtjydske til Odense.
Vel ankommet trådte jeg ind i en helt anden Verden.
Hovedtemaet i huset er lige nu"( december 2012 ) "Den lille Havfrue 2011".
De
har et fint lille amfi-teater, der bliver anvendt til børneteater
og historiefortælling, og man kan blive klædt ud, - måske som
prinsesse, trold - eller et tordenvejr.
Rundt i huset er indrettet mange små scenarier, rum designet til oplevelse og kreativ leg.
Husets største rum (det er stort !) er indrettet som
havets bund med alt, hvad man finder der.
Der er et sunket skib, som man kan komme ind i,
masser af tang og store sten, som havfruer sidder på, og ser dejlige
ud, - når de ikke har andet at lave.
Der sad dog ingen af havfruerne på stenene den dag, men
de var der, - travlt beskæftiget med det, de nu var gode til.
En kunne lave kaffe og servere det på rette tid og sted.
En anden solgte billetter og smilede til dem, der kom forbi.
Den høje slanke, der fyldte lidt meget den dag,
syede mad på sin symaskine.
Det er ret smart, fordi havfruer ikke har køleskabe.
Hendes mad kunne holde sig længe og let hænges
op på væggen, - der var pølser i lange baner, æbleskiver og pandekager,
og et sted hang en hel røget skinke, hvoraf der ikke var skåret ret
meget endnu - - .
Og så var
der hende, der havde sat håret med lidt Seidelin, og derfor var rigtig
god til at fortælle historier og få ideer.
Jeg
tror hun har rodet lidt i havmandens arkiv over gamle radiotelegrafister,
der har sejlet på de syv have. Hun skulle bruge en, der kunne lodde, -
og så blev det mig.
I anledning af, at det næsten er 150 år siden man
lagde
det første søkabel til telegrafi mellem Europa og Amerika, og at det
ret ukendte eventyr, "Den Store Søslange" nærmest var blevet
genfundet, så hun en mulighed for lave et telegrafi-scenarie, - et
rum hvor børn
kunne prøve at lege med morsetegn og morsenøgler - og "hvordan gør man
så det?".
Efter nogle
telegrammer mellem Odense og Herning (det kalder man i dag for sms/e-mails)
bliver der nu lavet to små telegrafstationer på "Fyrtøjet".
De vil være driftklare i den nye sæson startende 1. februar 2013.
" - og det er ganske vist", som de siger derovre.
Hvordan det (ca.) bliver, kan du se mere om herunder.
Se mere om "Fyrtøjet" her
www.fyrtoejet.com.
Læs selv "
Den Store Søslange" her.
Et "rigtigt" stationsur er vigtigt
De to røde trekanter er tavshedsperioderne for telegrafi
på nød og kaldefrekvensen 500 khz.
Alle radiosendere skulle tie i de 2 x 3 minutter for at lytte efter svage nødsignaler.
1800 - Verdens første batteri fremstilles af Volta
1820 - H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821 - Joseph Gay-Lussac laver en elektromagnet
1838 - Samuel Morse laver morsekoderne
1840 - Samuel Morse laver et telegrafapparat
1844 - Den første telegrafforbindelse mellem
Washington og
Baltimore, på 64 km
1850 -
Første søkabel udlægges mellem England og
Frankrig
1852 - Nu mere end 20.000 km telegraflinie i USA
1866 - Første søkabel over Atlanterhavet mellem
Irland og New Foundland, på 3200 km
1871 - H.C. Andersen skriver "Den Store Søslange"
1886 - Verdens første bil fremstilles af Karl Friedrich
Benz
1888 - Heinrich R. Hertz påviser eksistensen af
elektromagnetiske bølger (svingninger)
1889 - I England fastsættes en hastighedsgrænse
for motordrevne køretøjer på 6,4
km/t
1895 - russeren Popoff foreslår at man kan sende
Hertz'ske elektromagnetiske bølger ved
hjælp af højtsiddende antenner
1895 - Marconi foretager trådløs telegrafi med sin
gnistsender
1899 - Tyskeren Karl F. Braun patenterer et gnistfrit
sendersystem (forløberen for radiorøret)
1900 - Telegrafselskaberne, der havde postet mange
penge i det tråd/kabel
baserede system bliver
nervøse og
kalder
radiotelegrafidrømmen
for
svindel
1901 - Marconi sender
trådløs telegrafi over
Atlanterhavet
1906 - Karl Braun opfinder krystal-detektoren og
hermed en simpel radiomodtager
1907 - Amerikaneren Lee de Forest opfinder trioden,
et radiorør, der kunne forstærke
radio-
signaler
1909 - Marconi og Braun deler Nobel's fysikpris for
opfindelsen af radiotelegrafi.
Se mere radiohistorie her:
www.rostra.dk Videre i spalte 2 !
Betjening af morse-nøglen 
Det er en almindelig fejltagelse at tro man skal
bruge fingerspidserne til at "morse" med.
Gør man det, får man aldrig den nødvendige rytme i
nøgle-anslaget til at lave ensartede (forståelige) prikker
og streger.
På telegrafistskolen lærer man, at hele bevægelsen
i nøglen skal komme fra en bevægelse af håndleddet.
Håndleddet skal føres op/ned i en afslappet kontrolleret rytme med en hastighed, der aldrig er større, end man kan udføre
hele bevægelsen hver gang. Det
med at slappe af blev pointeret stærkt.
Krampagtigt greb om nøglen kan medføre
"morsekrampe", hvilket sætter en telegrafist ud af spillet.
Selvsamme erhvervssygdom er dukket op igen, denne
gang kaldet "muse-skade", - og det skal tages al- vorligt !
Prøv nøglen, - det er slet ikke så svært at lære, -
det med hastigheden kommer af sig selv efterhånden.
Koderne består af korte og lange streger !
Korte streger
kalder vi "prikker".
Lange streger
kalder vi "streger".
En streg er 3 gange så lang som en prik.
Afstanden mellem 2 bogstaver er så lang som
1 streg.
Afstanden mellem 2 ord er så lang som
3 streger.
Når du begynder legen med at sende tegnene, så
lav rigeligt lange ophold mellem bogstaver og ord, så den der modtager
tegnene får god tid til både at tænke sig om, - og skrive prikker og streger
ned på en linie - -
oversættelsen til klart sprog må foregå derefter.
Benyt den alfabetiske, når du skal sende.
Benyt den systematiske, når du skal oversætte
morsetegn til klart sprog.
Morse-kode kender ikke forskel på små og store bogstaver
Måske kan du printe dette ark til at øve dig på, men man kan også anvede et alm. linieret A4-ark.
Klik dette billede/højreklik det store billede/bed så
om en udskrift
(husk at stille printeren om til liggende/bred udskrift).
For at sende et telegram ved hjælp af radiotelegrafi
anvendte vi nogle specielle tegn for at lette afsendelsen.
Der var flere, men jeg kan ikke huske dem alle, -
det er jo over 50 år siden jeg sidst anvendte dem.
Som legetøj giver det i første omgang ikke mening,
at arrangere et dobbelt nøglesystem mellem to rum.
Deltagerne bør sidde over for hinanden som vist på
tegningen, idet de formodentlig stadig er amatører, der
har meget brug for supplerende verbal kommunikation
(snak om "sende/modtageproblemer") omkring bordet.
Nøglen
skal helst skrues fast på bordpladen.
Anbringes den i midten, kan både
højre- og venstrehåndede sidde rigtigt.
Husk lige ! - Mens 1 person betjener
nøglen, kan mange godt modtage signaler.
Her er et dobbelt nøglesystem, så dygtige "telegrafister" kan kommunikere direkte med hinanden.
Den mest praktiske direkte metode er anvendelsen
af lydsignaler,
- enten den fonetiske, hvor man bruger
di - dah ordene, eller
med elektriske signaler gengivet via en tonegenerator.
Tone-generatoren kan være et lille elektronisk apparat, der kan købes som byggesæt.
Det her omtalte byggesæt fandt jeg i Sverige.
Det kan indstilles til en fast tonefrekvens mellem
ca. 100 og 1000 hertz, (vælg en lav tone, - den går ikke så let på
nerverne).
Tonegenerator som byggesæt koster ca. 80 kr.
(Link finder du længere nede på siden)
Selv om byggesættet er beregnet til 6V strømforsyning
virker en standard 5V - 2,5 Amp (=) fint.
Til hjemmebrug er en af disse to typer batteriholdere
til 4 stk AA-batterier tilstrækkelig til meget lang tids
morsetræning.
Strømforsyningen "sløjfes" til
tonegeneratoren gennem morsenøglen, - d.v.s. strømmen skal gennem
morsenøglen for at nå printet med tonegeneratoren.
(Se situationstegningen længere nede på siden.)
På den måde får tonegeneratoren kun strøm, når
nøglen aktiveres, hvilket betyder lavt strømforbrug.
Sørg for, at strømforsyningen kan afbrydes efter endt anvendelse ! ! ! 
Tonegeneratoren kan nemt bygges ind i en PC-højttaler,
- er det ikke lagervare hos dig, så find den i en genbrugsbutik.
Her er "konstruktionen" beregnet til to nøgler.
Morsenøglen er kinesisk og den fandt jeg under emnet
"kommunikation" i den samme svenske net-butik som tonegeneratoren -
til ca 350 danske kr.
Den originale nøgle er monteret på en tung
støbejernsfod, der er velegnet, hvis nøglen skal stå løst på bordet, men der bør lige klistres et par filtfødder under.
Fysikfirmaer tilbyder også en "morsenøgle", der er en simpel mekanisk afbryder-dims.
Den er uanvendelig som morsenøgle ! ! !
Potentiometer (drejemodstand) på 500 til 1000 ohm
liniær, >= 0,5 watt.
Potentiometeret indsættes
i serie med højttaleren,
så det bliver muligt at kontrollere lydstyrken.
Hvis du bestiller potmeteret uden at sikre dig, at den
kan holde til 0,5 watt, så sender de dig en 0,1 watt's
udgave, og den holder ikke længe !
Du kan også springe over, hvor gærdet er lavest og
indsætte en fast modstand i stedet (50 - 100 ohm), - her er der dog basis for at forsøge
sig frem til en udholdelig lydstyrke.
Situationstegning - tonegenerator
www.electrokit.se Hos det svenske firma i Malmø
Klik:
Kategorier/Byggsatser/Ljudeffekter , - find Tonoscillator
Kategorier/Kommunikation/telegrafinyckel D-117 eller
D-118 , - forskellen er tilsyneladende kun farven.
www.417.dk Armyvarer fra et firma i Randers (ca.)
Søg på "telegrafnøgle".
Varenummeret er 8824 L13.
Jeg
har ikke selv haft denne nøgle i hånden, men den er måske et alternativ
til den kinesiske, selv om den er brugt, da den kun koster 150,00 kr (plus forsendelse).
De oplyser at "Bøjlen mangler".
Jeg har en svag erindring om, at denne "feltnøgle" oprindelig var
forsynet med en bøjle, så den kunne holdes fast på låret, når den blev
brugt. Husker jeg rigtigt, er bøjlen uden betydning.
www.el-supply.dk
Dette firma i Nexø har et anderledes og måske lidt
mere rubust udvalg af elektronikstumper end hos electrokit.se.
Jeg fandt et fint udvalg af potentiometre hos dem,
men et liniært trådviklet potentiometer på 500 ohm koster incl. fragt
ca. 100 kr.
Se mere radiohistorie her:
www.rostra.dk God fornøjelse !
"Gnisten"
