Prøv at telegrafere med Morse´s alfabet
knapforsidedesign-1
Prikker og streger med mening - - -
knapinfoside
Først spalte-1, så spalte-2
Klik en knap eller
fremhævet tekst for
at navigere
Retur med [ Backspace ]
- eller [Alt] + [ < ]




Lidt historie

Telegrafi%20og%20telegrafister/450px-Samuel_Morse%5B1%5D.jpg

Samuel Morse

De mange ordner tyder på, at "nogen" var glad for morsekoderne, og hvad deraf fulgte.

        Mr. Morse var amerikansk opfinder ( og kunstner ), der i 1838 konstruerede morsealfabetet, hvor han oversatte de kendte skrifttegn til kodeenheder bestående af korte og lange signaler, - det der almindeligvis betegnes "prikker" og "streger".

        Ideen fik han på en europarejse, hvor han stiftede bekendtskab med danske H.C. Ørsteds nyopdagede fysiske fænomen - elektromagnetisme
       
        Sender man elektrisk strøm gennem en ledning (helst en spole) dannes der et magnetfelt, der kan gøres  kraftig nok til at fremkalde en mekanisk bevægelse, - man kan f.eks. få en blyant til at bevæge sig et lille stykke op, og ned.
        Lader man samtidig et urværk trække en  papir- strimmel forbi blyanten, kan den tegne morsealfabetets prikker og streger på papirstrimmelen.
        Modtageren kan så oversætte budskabet til "klart sprog" d.v.s. skrifttegn, som vi kender dem.

        I 1844 blev der lavet en trådforbindelse mellem Washington og Baltimore, en afstand på imponerende 64 km. Morse´s opfindelse blev anbragt i begge ender.
        Og det virkede !
        Det blev en sensation.
        Aldrig havde man kunnet sende meddelelser så langt, så hurtigt og hemmeligt.

Eksempel med telegrafi via tråd/kabel:

Telegrafi%20og%20telegrafister/Telegrafapparat-1%20med%20strimmel.jpg
Efter Morses princip, - men også andre skabte lignende systemer, dog blev Morses efterhånden enerådende. 

        Over hele Verden bredte morsetelegrafien sig via tråd- og kabelforbindelser, allerede i 1852 - kun 8 år efter den første trådforbindelse, var der etableret mere end 20.000 km telegraflinie i USA.
        Der skulle dog gå endnu 50 år, før trådløs radiotelegrafi kom ind i billedet, og det er på mange måder helt anderledes.
        Radiotelegrafi havde længe været et stort ønske i militæret og den civile skibstrafik, der ikke rigtigt kunne forliges med telegraftrådene.



Leg med Morses koder

        Kommunikation ved hjælp af Samuel Morse´s koder kan foregå på flere måder.
        Nogle af dem er så simple, at man kan lege med emnet, - andre kræver lidt mere udstyr.

        Først det simple.

         Med BANKELYDE: 

        Med bankelyde, - knoer på en dør, eller med en tromme over lidt større afstand signaleres sådan:

        Enkeltslag = en prik
        Dobbeltslag = en streg
      
         Eks.:
    . .. .. .     . .. .     ..     .. . ..
             p                 r              i              k

         Med LYS:

        Med en lommelygte (lyskilde) forsynet med trykknap.
      
         Kort glimt = en prik
         Langt glimt = en streg.

         Med ord (Fonetisk):

        Ordene "di" og "dah"

        "di" med kort i = prik
        "dah" med h for "at strække ordet" = streg

        Eks:

        di dah dah di     di dah di     di di      dah di dah
                   p                     r               i                 k

        Disse 3 måder at anvende Morse´s koder på, kan
alle bruges til leg, - skriv de modtagne signaler ned som prikker og streger, og derpå oversæt dem ved hjælp af kodelisten.


     
Telegrafister

        De herover beskrevne metoder er lidt langsomme.
        Kan man ikke leve med det, er det nødvendigt at lære sig koderne "uden ad", så  de kan skrives direkte ned som skrifttegn - det er bl.a. det, man kan som telegrafist.
       
        Telegrafistelever brugte et helt år på uddannelsen, bl.a. med træning i at sende og modtage morsekoder før de nåede op på den krævede hastighed på 80 tegn/min.
        Dertil blev der undervist i matematik, radioteknik, lidt radarteknik og radiotelefoni, radiopejling og taksering af telegrammer sendt via alverdens kyststationer.
        Et telegram kunne takseres til en lavere pris, jo tættere telegrafisten kunne komme på modtagerlandets egne kyststationer, så det var der lidt sport i.
       
        Bestod man eksamen, var man  radiotelegrafist  af 2. klasse og en sådan kunne bl.a. få hyre på de større skibe.
        Ville man have bedre jobs, d.v.s. ved kyststationerne eller på Grønland, var det dog nødvendigt at træne sende/høre-hastigheden op til 125 tegn/min.
        Læs tegn = bogstaver/tal.
        Det betød et ekstra halvt år på telegrafistskole og med bestået eksamen blev man så telegrafist af 1. klasse.
       
        Kvinder anses i almindelighed for godt egnede til jobbet, fordi de har et mere følsomt nervesystem end mænd.
        En del piger tog uddannelsen, nogle fór til søs, men jeg mener de fleste endte i jobs på landjorden, eller som sømandskoner med børneflok og parcelhus, - det forløb kaldes vist nok erhvervsrisiko.
        Nogle telegrafister med særlige evner og megen praktisk øvelse kunne modtage koderne med endnu højere hastighed, så de efterhånden ikke hørte enkelt-tegn, men hele ord.



Søkabler

        Telegrafpælene rejste sig hurtigt over land på hele Jorden og førte trådforbindelser over store afstande, men behovet for forbindelser over havene viste sig lige så nødvendige.
        Der blev udviklet metoder til fremstilling af søstærke kabler og skibe specielt indrettet til at lægge dem ud på havbunden.
        Det første søkabel beregnet til telegrafi blev lagt mellem England og Frankrig i 1850.

        Amerikaneren Cyrus Field havde arbejdet ihærdigt på at få lagt et telegrafkabel mellem Europa og Amerika siden 1855, men de 4 første forsøg mislykkedes, og mange betragtede ham som gal, - den slags koster jo penge.
        Først det femte forsøg lykkedes i 1866, og nu var han pludselig genial, - titler kan jo skifte !
        Kablet var 3.200 km langt, og en af udfordringerne var kobbertrådens naturlige modstand over for elektrisk strøm. Derfor blev de lange kabler ret hurtigt forsynet med indbyggede forstærkere.
       
        Den almindelige begejstringen, for den nye mulighed for at sende budskaber hurtigt og billigt til næsten et hvert sted på Jorden, greb også H.C. Andersen.
        I 1871 indeholder "Illustreret Tidende" et nyt eventyr med titlen "Den Store Søslange", hvori han fortæller om
fiskenes undren over den store livløse slange, der blev sænket ned på havbunden.
       Her ca.150 år efter finder nogen alligevel begivenhederne værd at erindre, og H.C. Andersens ret ukendte eventyr er kommet frem fra gemmerne.
       


"Den Store Søslange"

        I Odense findes børnekulturhuset "Fyrtøjet".
        Det ligger lige ved siden af H.C. Andersens hus, er oprettet/opført ca. 1997 og er idag en del af den fynske hovedstads kulturtilbud.
        Jeg har nu lært, at det er et virkelig godt sted at få motioneret sin fantasi, - både for børn og deres medbragte voksne.

       Skulle du ikke vide det, så sidder din fantasi inde mellem ørerne og ca. 1 etage op, hvorfra den kan kigge ud gennem  øjnene.

        Huset er åbent for skolebørn på skoledage, og for almindelige børn i weekender og ferier.
        Se deres hjemmeside www.fyrtoejet.com for mere kvalificeret info.

        På et tidspunkt i efteråret 2012 fik jeg et forsigtigt
"telegram" derfra, hvilket senere medførte min rejse fra det midtjydske til Odense.
       
        Vel ankommet trådte jeg ind i en helt anden Verden.
        Hovedtemaet i huset er lige nu"( december 2012 )   "Den lille Havfrue 2011".
        De har et fint lille amfi-teater, der bliver anvendt  til børneteater og historiefortælling, og man kan blive klædt ud, - måske som prinsesse, trold - eller et tordenvejr.
        Rundt i huset er indrettet mange små scenarier, rum designet til oplevelse og kreativ leg.
        Husets største rum (det er stort !) er indrettet som havets bund med alt, hvad man finder der.
        Der er et sunket skib, som man kan komme ind i, masser af tang og store sten, som havfruer sidder på, og ser dejlige ud, - når de ikke har andet at lave.

        Der sad dog ingen af havfruerne på stenene den dag, men de var der, - travlt beskæftiget med det, de nu var gode til.
        En kunne lave kaffe og servere det  på rette tid og sted.
        En anden solgte billetter og smilede til dem, der kom forbi.
        Den høje slanke, der fyldte lidt meget den dag,
syede mad på sin symaskine.
        Det er ret smart, fordi havfruer ikke har køleskabe.
        Hendes mad kunne holde sig længe og let hænges op på væggen, - der var pølser i lange baner, æbleskiver og pandekager, og et sted hang en hel røget skinke, hvoraf der ikke var skåret ret meget endnu - - .
        Og så var der hende, der havde sat håret med lidt Seidelin, og derfor var rigtig god til at fortælle historier og få ideer.
        Jeg tror hun har rodet lidt i havmandens arkiv over gamle radiotelegrafister, der har sejlet på de syv have.             Hun skulle bruge en, der kunne lodde, - og så blev det mig.
     
        I anledning af, at det næsten er 150 år siden man lagde det første søkabel til telegrafi mellem Europa og Amerika, og at det ret ukendte eventyr, "Den Store Søslange" nærmest var blevet genfundet, så hun en mulighed for lave et telegrafi-scenarie, - et rum hvor børn kunne prøve at lege med morsetegn og morsenøgler - og "hvordan gør man så det?".
        Efter nogle telegrammer mellem Odense og Herning (det kalder man i dag for sms/e-mails) bliver der nu lavet to små telegrafstationer på "Fyrtøjet".
        De vil være driftklare i den nye sæson startende 1. februar 2013.
       " - og det er ganske vist", som de siger derovre.
        Hvordan det (ca.) bliver, kan du se mere om herunder.

        Se mere om "Fyrtøjet" her www.fyrtoejet.com.
        Læs selv "Den Store Søslange" her.
       
Telegrafi%20og%20telegrafister/Telegrafstation%20Fyrt%F8jet%20Kardansk%20korr-1%20JP-DSC04149.JPG
Et "rigtigt" stationsur er vigtigt

De to røde trekanter er tavshedsperioderne for telegrafi
på nød og kaldefrekvensen 500 khz.
Alle radiosendere skulle tie i de 2 x 3 minutter for at lytte efter svage nødsignaler.



Historisk oversigt

        1800  - Verdens første batteri fremstilles af Volta
        1820 - H.C. Ørsted opdager elektromagnetismen
        1821 - Joseph Gay-Lussac laver en elektromagnet
        1838 - Samuel Morse laver morsekoderne
        1840 - Samuel Morse laver et telegrafapparat
        1844 - Den første telegrafforbindelse mellem                                 Washington og Baltimore, på 64 km
        1850 - Første søkabel udlægges mellem England og                     Frankrig
        1852 - Nu mere end 20.000 km telegraflinie i USA
        1866 - Første søkabel over Atlanterhavet mellem
                    Irland og New Foundland, på 3200 km
        1871 - H.C. Andersen skriver "Den Store Søslange"
        1886 - Verdens første bil fremstilles af Karl Friedrich
                    Benz
        1888 - Heinrich R. Hertz påviser eksistensen af                             elektromagnetiske bølger (svingninger)
        1889 - I England fastsættes en hastighedsgrænse
                    for motordrevne køretøjer på 6,4 km/t       
        1895 - russeren Popoff  foreslår at man kan sende
                    Hertz'ske elektromagnetiske bølger ved
                    hjælp af højtsiddende antenner
        1895 -  Marconi foretager trådløs telegrafi med sin                         gnistsender
        1899 - Tyskeren Karl F. Braun patenterer et gnistfrit
                    sendersystem (forløberen for radiorøret)
        1900 - Telegrafselskaberne, der havde postet mange
                    penge i det tråd/kabel baserede system bliver                     nervøse og kalder radiotelegrafidrømmen for                     svindel
        1901 -  Marconi sender trådløs telegrafi over
                    Atlanterhavet
        1906 - Karl Braun opfinder krystal-detektoren og                            hermed en simpel radiomodtager
        1907 - Amerikaneren Lee de Forest opfinder trioden,                    et radiorør, der kunne forstærke radio-
                   signaler
        1909 - Marconi og Braun deler Nobel's fysikpris for
                   opfindelsen af radiotelegrafi.
                   
                    Se mere radiohistorie her:  www.rostra.dk 
       
                    Videre i spalte 2 !




NAVIGATION

[ F11 ]
skiftevis fjerner / indsætter browserens menu-linier øverst
på din skærm

[ BackSpace ]
vender tilbage til foregående side

[ klik ]
på et billede eller en farvet tekst viser en illustration

[ klik ] på en knap i indholdsfortegnelsen springer til det viste kapitel nummer




 








Betjening af morse-nøglen

Telegrafi%20og%20telegrafister/Fingerstilling-luft%20JP-DSC04115.jpg

Telegrafi%20og%20telegrafister/Fingerstilling%20p%E5%20n%F8glen%20JP-DSC04116.jpg

Telegrafi%20og%20telegrafister/N%F8glebetjening-1.jpg

        Det er en almindelig fejltagelse at tro man skal bruge fingerspidserne til at "morse" med.
        Gør man det, får man aldrig den nødvendige rytme i nøgle-anslaget til at lave ensartede (forståelige) prikker
og streger.
       
        På telegrafistskolen lærer man, at hele bevægelsen
i nøglen skal komme fra en bevægelse af håndleddet.
Håndleddet skal føres op/ned i en afslappet kontrolleret rytme med en hastighed, der aldrig er større, end man kan udføre hele bevægelsen hver gang. Det med at slappe af blev pointeret stærkt.                                                         Krampagtigt greb om nøglen kan medføre   "morsekrampe", hvilket sætter en telegrafist ud af spillet.
        Selvsamme erhvervssygdom er dukket op igen, denne gang kaldet "muse-skade", - og det skal tages al- vorligt !
  
        Prøv nøglen, - det er slet ikke så svært at lære, - det med hastigheden kommer af sig selv efterhånden.

        Se min lille kortfilm om nøglebetjening her:
       
        Sørg for lyden er koblet til !



Morses koder

        Koderne består af  korte og lange streger !

        Korte streger kalder vi "prikker".
        Lange streger kalder vi "streger".

        En streg er 3 gange så lang som en prik.
       
        Afstanden mellem 2 bogstaver er så lang som
        1 streg.
       
        Afstanden mellem 2 ord er så lang som
        3 streger.

        Når du begynder legen med at sende tegnene, så lav rigeligt lange ophold mellem bogstaver og ord, så den der modtager tegnene får god tid til både at tænke sig om, - og skrive prikker og streger ned på en linie - -
oversættelsen til klart sprog må foregå derefter.
       
Telegrafi%20og%20telegrafister/solen%20skinner%20p%E5%20fyrt%F8jet.jpg



Telegrafi%20og%20telegrafister/Morse%20alfabetisk%20og%20systematisk%20A4-korr140909..jpg
Benyt den alfabetiske, når du skal sende.
Benyt den systematiske, når du skal oversætte
morsetegn til klart sprog.

Telegrafi%20og%20telegrafister/Juleknas%20og%20kager%20i%20kode%20til%20klartsprogsside-strimmel.jpg
Morse-kode kender ikke forskel
på små og store bogstaver

Telegrafi%20og%20telegrafister/Morsekode%20til%20klart%20sprog%20ark%20A4-2..jpg
Måske kan du printe dette ark til at øve dig på, men man kan også anvede et alm. linieret A4-ark.
Klik dette billede/højreklik det store billede/bed så
om en udskrift
(husk at stille printeren om til liggende/bred udskrift).

        For at sende et telegram ved hjælp af radiotelegrafi anvendte vi nogle specielle tegn for at lette afsendelsen.

Telegrafi%20og%20telegrafister/Morsekoder%20specialtegn-ren-1.jpg

        Der var flere, men jeg kan ikke huske dem alle, -
det er jo over 50 år siden jeg sidst anvendte dem.      
 
Telegrafi som legetøj

        Som legetøj giver det i første omgang ikke mening, at arrangere et dobbelt nøglesystem mellem to rum.

        Deltagerne bør sidde over for hinanden som vist på tegningen, idet de formodentlig stadig er amatører, der
har meget brug for supplerende verbal kommunikation
(snak om "sende/modtageproblemer") omkring bordet.

Telegrafi%20og%20telegrafister/Telegrafstation%20Fyrt%F8jet-1%20n%F8gle.jpg
   Nøglen skal helst skrues fast på bordpladen.

        Anbringes den i midten, kan både højre- og venstrehåndede sidde rigtigt.
        Husk lige ! - Mens 1 person betjener nøglen, kan mange godt modtage signaler.

Telegrafi%20og%20telegrafister/Telegrafstation%20Fyrt%F8jet-2%20n%F8gler.jpg
Her er et dobbelt nøglesystem, så dygtige "telegrafister" kan kommunikere direkte med hinanden.
       
        Den mest praktiske direkte metode er anvendelsen
af lydsignaler, - enten den fonetiske, hvor man bruger
di - dah
ordene, eller med elektriske signaler gengivet via en tonegenerator.
       
        Tone-generatoren kan være et lille elektronisk apparat, der kan købes som byggesæt.
        Det her omtalte byggesæt fandt jeg i Sverige.
        Det kan indstilles til en fast tonefrekvens mellem ca. 100 og 1000 hertz, (vælg en lav tone, - den går ikke så let på nerverne).

Telegrafi%20og%20telegrafister/Tonegenerator%20Bygges%E6t%20JP-DSC02694.jpg
Tonegenerator som byggesæt koster ca. 80 kr.
(Link finder du længere nede på siden)

Telegrafi%20og%20telegrafister/Str%F8mforsyning%205V-2,5%20Amp%20JP-DSC02691.jpg
Selv om byggesættet er beregnet til 6V strømforsyning
virker en standard 5V - 2,5 Amp (=) fint.

Telegrafi%20og%20telegrafister/Batteriholdere%20til%204x1,5V%20AA%20JP-DSC02695.jpg
Til hjemmebrug er en af disse to typer batteriholdere
til 4 stk AA-batterier tilstrækkelig til meget lang tids
morsetræning.

        Strømforsyningen "sløjfes" til tonegeneratoren gennem morsenøglen, - d.v.s. strømmen skal gennem morsenøglen for at nå printet med tonegeneratoren.
(Se situationstegningen længere nede på siden.)
        På den måde får tonegeneratoren kun strøm, når nøglen aktiveres, hvilket betyder lavt strømforbrug.

 Sørg for, at strømforsyningen kan afbrydes efter   endt   anvendelse ! ! !   

Telegrafi%20og%20telegrafister/Kinesisk%20originaln%F8gle-4x%20JP-DSC02670.jpg
Tonegeneratoren kan nemt bygges ind i en PC-højttaler,
- er det ikke lagervare hos dig, så find den i en genbrugsbutik.
 
        Her er "konstruktionen" beregnet til to nøgler.
        Morsenøglen er kinesisk og den fandt jeg under emnet "kommunikation" i den samme svenske net-butik som tonegeneratoren - til ca 350 danske kr.

Telegrafi%20og%20telegrafister/Original%20n%F8gle%20-%20afmonteret%20fod-1%20JL-DSC02660.JPG
Den originale nøgle er monteret på en tung
støbejernsfod, der er velegnet, hvis nøglen skal stå løst på bordet, men der bør lige klistres et par filtfødder under.

Fysikfirmaer tilbyder også en "morsenøgle", der er en simpel mekanisk afbryder-dims.
  Den er uanvendelig som morsenøgle ! ! !  

Telegrafi%20og%20telegrafister/Potmeter%201%20kohm%200,5-1,0%20watt%20JP-DSC02690.jpg
Potentiometer (drejemodstand) på 500 til 1000 ohm
liniær, >= 0,5 watt.

        Potentiometeret indsættes i serie med højttaleren, så det bliver muligt at kontrollere lydstyrken.
        Hvis du bestiller potmeteret uden at sikre dig, at den
kan holde til 0,5 watt, så sender de dig en 0,1 watt's
udgave, og den holder ikke længe !

        Du kan også springe over, hvor gærdet er lavest og indsætte en fast modstand i stedet (50 - 100 ohm), - her er der dog basis for at forsøge sig frem til en udholdelig lydstyrke.

Telegrafi%20og%20telegrafister/tonegeneratorlayout-3.jpg
Situationstegning - tonegenerator


 
Nyttige links

www.electrokit.se
       
        Hos det svenske firma i Malmø
Klik:
        Kategorier/Byggsatser/Ljudeffekter , - find Tonoscillator
        Kategorier/Kommunikation/telegrafinyckel D-117 eller D-118 , - forskellen er tilsyneladende kun farven.

www.417.dk

Armyvarer  fra et firma i Randers (ca.)
        Søg på "telegrafnøgle".
        Varenummeret er 8824 L13.
Jeg har ikke selv haft denne nøgle i hånden, men den er måske et alternativ til den kinesiske, selv om den er brugt, da den kun koster 150,00 kr (plus forsendelse).
        De oplyser at "Bøjlen mangler".
        Jeg har en svag erindring om, at denne "feltnøgle" oprindelig var forsynet med en bøjle, så den kunne holdes fast på låret, når den blev brugt. Husker jeg rigtigt, er bøjlen uden betydning.

www.el-supply.dk

        Dette firma i Nexø har et anderledes og måske lidt mere rubust udvalg af elektronikstumper end hos electrokit.se.
        Jeg fandt et fint udvalg af potentiometre hos dem, men et liniært trådviklet potentiometer på 500 ohm koster incl. fragt ca. 100 kr.

        Se mere om "Fyrtøjet" her www.fyrtoejet.com.
        Læs selv "Den Store Søslange"      
       Se mere radiohistorie her:  www.rostra.dk


God fornøjelse !

                                                                            "Gnisten"



       


escapetekst1