Ikke kun for
de gamle !
Automatisk underlys til sengen  
*  *  *  *
5. april



Lårbensbrudsforhindringsforanstaltning - ( ikke patenteret )
  *  *  *
2011

Kommentar:

- nu er naboerne også begyndt at lave sådanne installationer !



Skulle givne informationer
vise sig utilstrækkelige
kan du benytte
webmaster-adressen
på forsiden.

Automatisk natlys i soveværelset

    Jeg installerede for nogle år siden automatisk tænd/sluk til lyset i entreen i vort lille hjem.
    Det er en behagelighed.
    Som en naturlig forlængelse af den succes var ideen om automatisk "op om natten lys" nærliggende.
    Det eksperiment blev en ny succes.
    Fordelene er "indlysende" - man sætter blot et ben ud over sengekanten, - så er der lys, og pladseringen af lyskilden under sengen gør netop lyset effektivt på gulvet, hvor der er behov for det.
    Da en persons interne sanseapparat i den situation normalt kører på ca. halv kraft, formindsker lyset risikoen for at falde over tøfler, tøj eller andre skødesløst henslængte genstande.
    Endnu en uventet fordel for en evt. medpassager i dobbeltsengen er, at vedkommende ikke forstyrres af rummets normale belysning, men blot sover uantastet videre.
    Den eneste påvirkning er i praksis en ganske svag lyd fra relæet idet lyset tændes/slukkes.
    Hos os var såvel føler som lampe lagervarer, men ellers kan begge dele anskaffes for beskedne midler i ethvert byggemarked.
    Det er vigtigt at pæren er svagt lysende, - 15 - 25 watt glødelampelys er normalt tilstrækkeligt. Lampens levetid er imponerende, hvilket skyldes svag varmeudvikling i den korte tid den er tændt.
    Det er også vigtigt at indstille følerens timer til tilpas kortvarig aktivitet (normaltid for normalærinde til badeværelset).
    Hertil kan anbefales et passende antal forsøg,  - og husk endelig at synkronisere indstillingen med en eventuel samlevers resultater !

Øverste del af tegningen viser fænomenet set fra siden
Lårbensbrudsmodvirkningsforanstaltning-1.
Tænder automatisk straks foden sættes på gulvet

Underbelysningen i praksis JP-DSC00267
Installationen i praksis