Brød til maden
knapforsidedesign-1
Det dufter som friskmalet grutning, der drysser ud af kværnen !
knapinfoside
Klik på et billede
for at se en forstørrelse -
tilbage med [ BackSpace ]
- eller [Alt] + [ < ]
Se en hel side med [ F11 ]
 Bemærkninger

Brødene passer fint til 2 personer
som tilbehør til supper, risretter o.l.

Her i huset er der selvfølgelig smør til brødet efter behag.
( Ordentlig smør forstås! )

        Brødet dufter nøjagtigt som den himmelske duft af nymalet korn, der strømmede ud fra kværntuden, når vi malede grutning
på den store gamle kværn i mit barndomshjem, - en duft-oplevelse man aldrig glemmer.





De tre meltyper JP-DSC00276
De 3 slags mel.


Dejen hæver under et let fugtet klæde JP-DSC00271
Dejen hæver under et let fugtet klæde.


Godt brød færdighævet jp-DSC00270
Det gode brød færdighævet.

Brødene er efterhævede og klar til ovnen JP-DSC00278
Brødene er efterhævede
og klar til ovnen.

Færdigbagte - duftende JP-DSC00280
Færdigbagt - duftende.


Ingrediens liste



400 gr, Finax Durummel
300 gr. groft rugmel
300 hvedemel
7 dl. vand
50 gr. gær
2 spsk. olivenolie
2 tsk. salt

        Der skal normalt bruges ca. 50 gr.
hvedemel mere til æltning.

        Brødene nedfryses efter afkøilng.



        Vi har erfaret, at den bedste måde at optø brødet på, er at tage det ud af fryseren i god tid og lade det ligge i den lukkede plastpose til det er optøet. Brødet kan derefter lunes
i en forvamet ovn.
        Ønskes brødet sprød i skorpen, skal det ske ved samme temperatur som ved bagningen, - men ikke for lang tid, så det bliver tørt.



        TIPS:
        I mange år har jeg haft et lidt anstrengt forhold til gærdej på grund af den besværlige rengøring med tålmodig fjernelse af klistret dej på karklud, bord og opvaskebørste.
En god kollega gav mig løsningen:

 KOLDT VAND

        Fyld koldt vand i dejskålen, og læg røreskeen i den. Lad vandet stå ca. ½ time.
        Når bordet igen er tilgængelig, dryp-vædes karkluden i koldt vand og lægges over æltestedet.
        Lad kluden ligge i 10-15 min. Nu kan dejen fjernes fra bordet ved at gnubbe lidt rundt med karkluden.                 Dejrester skylles nemt af kluden i koldt vand.
        Herefter kan der vaskes af med sulfosæbe på normal vis.
        Dejskålen rengøres ved at dreje hånden rundt i skålen og møvre lidt - man kan tydeligt mærke, hvor der sidder dej.
        Derefter er den klar til opvaskemaskinen.



Fremgangsmåde



        Bland groft rugmel, hvedemel og salt i en skål.

        Vej durummel.

        I en stor skål opløses gæren i lunkent vand - evt. med en lille tsk. honning på røreskeen,- det er guf for gærcellerne.

        Tilsæt olivenolie og rør melblandingen i gæropløsningen.
        Tilsæt durummel, - lidt ad gangen,
og rør melklumperne ud.

        Læg dejen ud på køkkenbordet og ælt den grundigt, - brug så lidt ekstra mel som muligt, - dejen må ikke blive for tør.

        Lad dejen hæve 30 min. på køkkenbordet med et let fugtet klæde over. Der, hvor dejen blev æltet, er bordets temperatur passende.

        Dejen skal nu formes til brød i den ønskede størrelse og form.
        Jeg bager dem altid som små brød.
        150 gr. dej passer hos os til 2 personer.

        De formede brød efterhæver ca. 45 min.
       
        Brødene bages i forvarmet ovn 30-35 min. ved 220 grader.
        Bank på et brød, - når det lyder "hult", er det færdigbagt.














escapetekst1