Fremgangsmåde
Margarinen tages ud af køleskabet i god tid og
sættes i stuetemperatur til den er blødgjort.
Vej og mål øvrige ingredienser af og tænd ovnen på 180 gr.
Bland mel, natron og cacao.
Pisk æggehviderne. Når de er godt pisket tilsættes 1
spsk. af sukkeret og der piskes lidt igen.
Margarine og sukker piskes godt.
Tilsæt æggeblommerne og pisk igen.
Melblandingen piskes i, skiftevis med mælken.
De piskede æggehvider vendes forsigtig rundt i dejen med en dejskraber.
Vælg form og fordel dejen i den.
Bages ca. 30 min - lidt længere i springform,
- mærk med en kødnål, om dejen er bagt, - der må ikke være dej på
nålen.
Smørcreme:
Smørret røres blødt med håndmixer.
Tilsæt flormelis og mix.
Æggeblomme og vanillie tilsættes, - mix igen.
Cacaocreme: samme fremgangsmåde.