Ingridienser til min udgave
af Sigrids kage med frugt.
Klar til bagning.
Færdigbagt - den mørke overflade
kommer af kanelsukkeret.
Velbekomme.
Ingrediens liste
200 gr. plantemargarine
210 gr. sukker
3 æg
150 gr. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilla
Desuden frisk frugt.
Frugten kan være alt, hvad man kan lide, - men kun
een slags ad gangen på kagen, f. eks. brombær, jordbær eller hindbær.
Min favorit er æbler, - de kan skaffes året rundt.
Der skal et let drys af kanelsukker på, - med andre frugter måske også
et lille drys alm. sukker, eller en let nedsukring i
god tid før brugen.
Kagen kan med stor
fornøjelse spises med en god klat
piskefløde eller creme fraiche efter
behag.
Kagen er velegnet som dessert efter middagen - og
den er særdeles velegnet til frysning, - i hvert fald udgaven med
æblerne.
Den holder
sig også fint i flere dage, - opbevaret køligt i kagedåse
eller plastpose.
Fremgangsmåde
Begynd med at smøre 2 tærte-
forme, - har man kun 1, er det
også fint med en springform, som
jeg vil anbefale at bruge et stykke
bagepapir til, - det gør det nemt at få den fri af formen, - den bagte dej er ret blød (og lækker).
Tænd ovnen - vælg 190 grader
Rør sukker og margarine med
elpisker. Tilsæt æggene 1 ad gan- gen.
Bland hvedemel med bage- pulver og vanilla og rør det i dejen
med en dejskraber.
Dejen fordeles i formene.
Gør fyldet klar.
I dette tilfælde er det æbler, - de skrælles og
rives GROFT på rivejern og fordeles oven på dejen.
Jegr bruger 5 æbler til de 2 kager, - det gør den lidt mere
"dessertagtig".
PS:
Når æblerne er revet, bør der ikke gå ret lang tid før bagningen - de bliver hurtigt brune af luftens ilt.
Drys med kanelsukker, - som til risengrød.
Kagerne bages ca. 45 min.