Projekt Du skal have et egnet materiale
Du skal have et formål med hjemmesiden
Du skal vurdere dine egne forudsætninger
Du skal have en realistisk planlægning
- og masser af tid -
Du kunne jo prøve med KompoZer, - et charmerende
program, - selv om det kan være lidt drilsk ind
imellem.
Domæne Først skal du anskaffe dig et domæne, - en standplads på internettet, hvorfra du kan vise din hjemmeside.
Jeg bestilte mit "naturshow.dk" hos
http://www.dk-hostmaster.dk,
og det var der ingen overraskelser i, - tillidsvækkende behandling hele vejen.
Web-server Du skal anbringe dit domæne på en web-server, når din hjemmeside er køreklar.
Du
kan vælge selv at have en web-server kørende derhjemme, f.eks."Apache", eller
alternativt hos en udbyder på nettet.
Udbyderen stiller web-server kapacitet
til rådighed mod betaling.
En web-server består af et egnet program, som du kan finde på nettet ( gratis ).
Plus en PC, der skal køre i døgndrift.
En stationær PC vil typisk bruge 75 watt-timer i 24 timer pr. døgn svarende til 1,8 Kwt á 2,00 kr. = 3,60 kr. pr. døgn
På et år bliver det til 1314,- kr. plus værdien af den PC du vil anvende.
Når
du har gransket udbydernes tilbud, samt egne nyrer og lever for at
vælge vejen ud på internettet, er tiden kommet til at anskaffe et FTP-program.
FTP-program Når din hjemmeside er klar til præsentation, skal den flyttes fra din PC til web-serveren.
Det benytter du et ftp-program til
(ftp = fil-transport-program).
Jeg benytter FileZilla (gratis) som anbefalet i
hæftet, og det virker helt forrygende godt.
Hentes her
http://www.filezilla-project.org/download.php.
Vort
- naturshow.dk - fylder p.t. ca. 1 gigabytes og min
internetforbindelses upload-kapacitet er på 30 Gigabits/s. En mindre
upload-rate kan sagtens fungere, - der er blot ventetiden til forskel.
FileZilla klarer hele overførslen herfra på ca. 1 kvarter op til min udbyders web-server.
Jeg har lejet mig ind hos
http://www.UnoEuro.com.
Udgiften
til 4 Gigabyte plads beløber sig til under 500 kr. pr. år, og da alt hidtil
har fungeret upåklageligt, kan jeg kun anbefale denne udbyder.
UnoEuro har
en overskuelig og forståelig hjemmeside med god info.
Jeg får hver
morgen leveret statistik over besøgene på naturshow.dk, med mange
oplysninger om besøgendes adfærd på hjemmesiden
- det er ret interessant, også fordi det kan give et vink om, hvor ændringer kunne være en god idé.
Hjemmesiden Du
kan købe et stort (dyrt) professionelt program, hvis dine
ambitioner er til det, og dertil kommer utvivlsomt behov for
kurser - de koster ofte 2 - 4000 kr pr. dag.
Tro så ikke du er udlært bagefter, - først da kommer arbejdet med at lære programmets muligheder
- og finurligheder ordentligt.
Du
kan på internettet finde gratis programmer, der er udmærkede, hvis din
hensigt er at kode indholdet
i hånden, - det giver mange
muligheder for at tilføje interaktivitet mellem hjemmesiden og evt.
brugere, men først skal du have lært at kode, og bagefter tager det
lang tid at skrive dem.
eller
Vil
du undgå direkte programering, men kunne skrive og designe siden ved
hjælp af et program, der laver kodningen for dig, så findes det også,
- og som uundgåelig konsekvens af den automatiske kodning, - vil det i nogen grad begrænse dine muligheder?
Det
er nu du skal gøre dig klart , hvor avanceret siden
skal (behøver) at
være, - og nu nærmer vi os mine overvejelser inden naturshow-projektet tog endelig form.
Jeg
har lidt programeringserfaring
med VisualBasic 6 og scripting til regneark, så jeg er ikke
så bange for koder, - det kan endda være ret underholdende.
Jeg anså det derfor i begyndelsen for en selvfølge, at jeg skulle lære html-kodning, - det grundlæggende programeringssprog, der
anvendes til hjemmesiderne på internettet.
Min tidligere erfaring med html begrænser sig til et 3 timers
introkursus for 10-12 år siden, så det er der ikke meget
tilbage af på mit personlige datalager.
Jeg
har søgt efter materiale til selvstudium, dels på nettet, dels på
biblioteket.
På
internettet syntes
rådene at være, at lære sig PHP-sproget (gratis) og kombinere det med
MySQL-databasen (gratis) for derpå at pakke det hele ind i html-kode,
altså ægte hjemmelavet.
Som
pensionist havde jeg tiden til det, så jeg begyndte med at finde og
installere såvel MySQL-databasen som en PHP fortolker.
Hertil kom så en
Apache web-server, så jeg kunne illudere rigtig internet-aktivitet
på min egen PC.
Alt det forløb nu ikke smertefrit, - det tog sin tid med en del "om igen øvelser", men til sidst kørte det, og jeg
er stadig ret imponeret over perspektiverne i den database og den fine
styring, der også var til rådighed.
Og det hele er gratis, - det er flot !
Nu,
da "huset" var rejst, skulle funktionen blot
stables på benene,
- men her begyndte jeg at indse,
at jeg måske havde lagt an til at
"skyde spurve med
kanoner".
Med vore billeder liggende i en
database, ville vi få
adgang til at søge, hente og sortere dem i
talløse kombinationer, men da formålet primært var at vise dem frem, -
og ikke at lave et egentligt botanisk opslagsværk, endsige et
undervisningsmateriale, så fandt jeg det
nødvendigt at tænke mig om endnu
engang.
Jeg var samtidig kommet tæt nok på PHP til at se, at
sprogets
primære formål var interaktivitet mellem bruger og hjemmeside, - og det
var netop ikke en del af min målsætning.
Altså PAUSE !
Jeg begyndte at søge på nettet efter et program, der opfyldte mine ret enkle behov.
Jeg fandt nogle.
Det dyreste kostede 12.000 kr. - og ville nok kræve et kursus.
Jeg fandt også dem, der var gratis.
Jeg
forsøgte mig med tabeller, hvor du linker
minikopier af billederne til
fremvisningseksemplarerne, men det var tungt at danse med, - og helt
uoverskueligt til den mængde billeder, vi havde tænkt os at vise frem.
Senere lærte jeg så også, at det med tabellerne er en meget gammeldags fremgangsmåde, så det - -
- og det var stadig nødvendigt med en del håndkodning i de fleste tilfælde.
KompoZer Så nåede jeg omsider frem til KompoZer.
Programmet
blev præsenteret som ideelt til konstruktion
af
en hjemmeside, idet du
laver siden med tekst og designer layoutet tilsyneladende som i et
almindeligt teksbehandlings- og tegneprogram, hvorefter KompoZer
programmet tager
sig af kodningen.
Det lød ret smart, - det var en nærmere undersøgelse
værd, - så jeg anskaffede mig det lille Libris-hæfte
Fidusen
ved netop KompoZer er, at det indeholder en CSS-editor, hvormed du er i
stand til at lave layout på hjemmesiden med rammer, farver
og positioner, - næsten som man gør det i et ægte tegneprogram,
- men i praksis er det nu ikke helt så lige til.
Får du behov for at ændre udseendet på
en hel
gruppe ens sider med samme layout, er det muligt at styre layoutet i gruppen
med én fælles ekstern CSS-fil.
Genialt,
- syntes jeg det lød, - det var temmelig meget lige det jeg havde brug
for, - men kunne programmet nu også lave tingene som jeg ønskede dem?,
- og var det driftsikkert?
Jeg kører p.t. Windows ver. 7 - 32 pro.
Den korte konklusion er, at her virker det, - hatten af for KompoZer-programmet, - men
Jeg
har haft dårlige erfaringer med at køre flere åbne filer samtidig i
programmet ( ver. 7.10 ), - men det er nu til at leve med.
Har
også forsøgt med en nyere version - 8.xx, men
den fik jeg
mærkelige fejl med, så ver. 7.10, og kun den er brugbar her i huset.
CSS-editoren CSS-editoren fungerer egentlig helt upåklagelig, men anvendelsen af den har en udtalt svaghed.
Når du ønsker at indsætte et grafisk element på siden,
sker det ved at udnævne en tekstlinie til at "bære" elementet - f.eks. en ramme -
linien udnævnes til at være en "div-box".
Derpå foretages opbygningen af rammen i CSS-editoren m.h.t. størrelse, farver, rammelinier og position på siden.
Det er forholdsvis lige ud ad landevejen, men
den
aktuelle tekstlinie - "div-boxen", der nu bærer en ramme som du har bestemt
pladseringen af, - den er stadigvæk / samtidig underlagt
standardafhængheden tekstlinierne imellem. Læs lige ovenstående én gang til ! Det
betyder, at foretager du senere ændringer på én ramme, så vil det i
mange tilfælde påvirke andre elementer på siden,
- og "det er rigtig træls" !
Til
at begynde med river man sig i den sparsomme
hårpragt, - men efterhånden som sammenhængen går op for en, bliver
det til at styre, men det er et større arbejde at ændre layoutet,
- og det er altså stadigvæk "træls" !
Det er kun rammernes dimensioner og pladsering, der giver problemer, - farver, kanter m.m. virker
tilsyneladende som de bør.
Problemet vokser selvsagt, jo flere elementer du anbringer på en side, - og
med det 'in mente', kan du passende overveje at begrænse dig lidt.
Når en ramme er dannet, får den automatisk sit eget tekstmiljø - med tekstlinier, som du kender dem.
Det er derfor også muligt at bede CSS-editoren fremstille
et element inde på en rammes egne tekstlinier, blot du udnævner linien til at være en
"div-box".
Det kan evt. gøre livet lidt lettere, men ulemperne, kendt fra siden udenfor rammen, findes altså også her.
Lægger du to rammer delvis over hinanden, vil evt.
tekst i den ene ramme "skinne igennem" på den andens baggrund.
Det er næppe et større problem, men fortæller måske lidt om opbygningen af CSS-elementerne.
For at give kode-generatoren besked om, at nu dannes der altså et CSS-element, skal en tekstlinie ændres til at være en
"div-box".
Det
sker ved at skrive en lille, - helst "sigende" tekst på linien, -
markere teksten, og vælge "Indsæt div.box " fra rullemenuen "Alm.
tekst".
Se Fig. 2-8 Jeg kan stærkt anbefale, at du fremstiller det
planlagte, og nødvendige antal "div-boxe" samtidig, som beskrevet i en øvelse i hæftet
"Hjemmesider med KompoZer".
CSS-filer - interne eller eksterne ? Når
din html-fil startes, kan den hente oplysninger om sidens layout fra en
CSS-fil, hvis en henvisning findes i kildekoden.
En intern CSS-fil
er bundet til koden på den aktuelle side, og kun den. Det betyder, at
her behøver du ikke henvise siden til en mappe, hvor den kan finde
CSS-filen.
En ekstern CSS-fil
derimod genereres ved, at du i CSS-editoren angiver
1)
at du agter at
anvende en ekstern CSS-fil, og
2) at du definerer, hvor den er gemt.
Den
eksterne CSS-fils force er, at denne ene fil kan anvendes af flere
sider med samme layout, og ønsker du at ændre layoutet på denne gruppe
sider, skal ændringen kun udføres i deres fælles eksterne CSS-fil.
Det er smart !
Advarsel ! Jeg har selv dummet mig et par gange, når jeg har genbrugt en side fra en gruppe med fælles CSS-fil.
Man tager en side fra gruppen, "flår den og renser den",
for nu skal den genbruges i anden sammenhæng.
Denne
"nye" sides CSS-fil er imidlertid stadig "fællesfilen fra gruppen,
og idet du ændrer CSS-indstillinger i den "nye" fil ændrer du jo
samtidig de indstillinger, som gruppen benytter !
Det kaldes en "Hovsa".
Gruppe-CSS-filen skal kopieres, og kopien omdøbes til brug i den "nye" genbrugsside. Derpå starter du den "nye" html-fil, åbner CSS-editoren og importerer den omdøbte CSS-fil, der
trods navneskiftet jo stadig indeholder det layout du ønsker af
bibeholde.
NÅR DU DUMMER DIG, - for det gør du før eller siden !
Så er det rart at have en backup
Foruden standard-backup på en anden harddisk, benytter jeg mig altid af "multi-fil-udgave-konceptet".
Det går i al enkelhed ud på, at filen f.eks.
"Min hjemmeside er guld.html"
efterhånden som projektet skrider frem - evt. flere gange om dagen - gemmes som
"Min hjemmeside er guld-2.html"
"Min hjemmeside er guld-3.html"
"Min hjemmeside er guld-4.html"
o.s.v.
Hermed
har du altid en mulighed for at vende langt nok tilbage i fil-rækken
til at finde den udgave, der ligger før en evt. bommert.
Mine bemærkninger til
"Hjemmesider med KompoZer"
slutter foreløbigt her, - men da jeg agter at arbejde videre med
programmet - og lære mere derom, så vil der måske dukke lidt mere op
senere.
Til
begyndere udi hjemmeside-fremstilling, vil jeg gerne endnu en gang
anbefale ovennævnte hæfte,
- jeg har i hvert fald haft rigtig megen
fornøjelse af det !
J.L.
