Spalte 1

Husk, at "klikke" billederne !


Sådan starter det -
her er diameteren 5 cm - og det er
bygget af en enlig hun i foråret.


Hvepsebo 22 cm bred og 18 cm høj.

Vor garageport aktiveres flere gange
dagligt, hvorved hjul og aksel samt
selve porten bevæger sig og danner
støj lige ved hvepseboet.

Alligevel opdagede jeg først boet, da
det havde denne størrelse.
Det viser, hvor venligtsindede hvepsene er, når de ikke bliver direkte
generet.
Der er her tale om vor almindeligste
hvepseart - Gedehams, almindelig.

Indgangshullet, der normalt findes
nederst, var her anbragt
øverst på boet.

Den er kendetegnet ved en anker-lignende tegning foran på
hovedet lige over munddelene.


Den anker-lignende tegning
Det er Gedehams, almindelig.



De almindelige hvepse er hunner,
hvis lod i livet er, at arbejde inde i boet med at passe yngel og gøre rent.
Senere vil de flyve ud
for skaffe mad i form af insekter og søde sager, f.eks. nedfaldne blommer.

Deres kønsdele er omdannet til et
stikvåben, der er forbundet til en
lille blære.
Blæren indeholder gift af en
type, der også kendes fra slangegift.
Hvepsens våben genbruges.


Munddelene er bl.a. beregnet til at
save/raspe  dødt træ af, til
bygning af boet.


Arkitekttegnet af naturen.

De ældre hvepse henter fibre af dødt træ og murer boet op
ved at tygge fibrene og blande dem med spyt.
Derpå "mures" boet op i sammenhængende strimler.

 Farveforskellene viser, at
materialet hentes fra forskellige
kilder, - også når de er malede.


Her "mures" -
Det ser ud som om
den ene hveps laver selve murer-
arbejdet, mens den anden kon- centrerer sig om at lave materialer.

Jeg ved nu ikke om hvepse kan have
en så avanceret arbejdsdeling !

Klik billedet - jeg har lavet en ekstra
stor forstørrelse af scenen.


Her aner man væggens konstruk-
tion, - den består af ca. 3-4 lag.
Dette bo var usædvanlig skrøbelig,
det faldt fra hinanden blot
man berørte det.




































 

Spalte 2


Boet indeholdt disse 5 etager
bygget af sekskantede celler, som
vi ser det hos honningbierne.
Det er de nyklækkede hvepses første
arbejdsplads.


Udsnit af overfladen på en af etagerne.
Her ses nylagte hvepseæg, larver og
pupper på forskellige stadier.
Se evt. billedet med forklaring.


Puppe under udvikling til voksen
hveps - set fra rygsiden.
Man ser bl.a. anlæg til de to sammensatte øjne og de tre
enkeltøjne øverst på hovedet.


Nyklækket hveps - det ses på be-
håringen, der her ligger tæt og
velfriseret ind til hvepsens krop.


Rengøringsarbejde?

Det ser ud som om cellen bliver renset for affald fra dens nu udklækkede tidligere beboer.


Hvepsens vinger sidder så de
ikke dækker over advarselsstriberne
på dens bagkrop.


Denne flue benytter hvepsens
gule advarselsfarver som sit
eget forsvar.

Spalte 3

Forløbet - på godt og ondt !

En aften - ca. 1. september -
da jeg vidste alle hvepse var i boet for natten, sprøjtede jeg det og omgivelserne med et insektmiddel.
Jeg forventede det ville dræbe alle, straks de forlod boet næste morgen.

Det så i første omgang ud som om,
at jeg havde skønnet rigtigt, - på
garagegulvet talte jeg 67 døde hvepse.

"For en ordens skyld" besluttede jeg
mig dog for, at vente et par dage med
at pille boet ned.

Herefter viste det sig, at boet trods
giftangrebet alligevel havde et par
aktive beboere.
Undrende gentog jeg giftbehandlingen,
men resultatet var det samme. - efter et par dage, stadig en enkelt aktiv hveps.

Jeg skar boet ned og lagde det forsigtigt i en plastkasse.
Overfladen var uventet skrøbelig,
trods stor forsigtighed faldt det lidt
fra hinanden , dog uden at afsløre
sit indhold.


Jeg flyttede det fra kassen op
foran kameraet i mit lille atelier -

AV's

- -  et instiktivt hurtigt eftersyn viste, at der stadig var særdeles
aktive hvepse i boet.
I min langefinger sad en brod med
en lille giftsæk, - akkurat som om
det var en honningbi, der havde
stukket mig ! ?

Erfaring sagde mig, at en sådan
skal fjernes, inden den gør mere skade end nødvendigt, -
så jeg hev brodden ud af fingeren
- og undrede mig, - der var noget, der ikke stemte!

I alle bøger står der, at hvepsen tager
sin brod med sig, når den har været
i brug.

Desværre forløb hændelsen så hurtigt,
at jeg ikke fik taget et billede, - det ærgrer mig selvfølgelig.

Til gengæld fik jeg lagt nogle døde hvepse under mikroskopet og til min
forbavselse havde en af dem en
synlig brod med antydning af
modhagere, som man ser det hos
honningbierne.


Honningbien kan på grund af mod-
hagerne ikke tage brodden og
giftblæren med sig, når den har
stukket, men det gælder jo ikke
for hvepse ? ? ?.

Det viste sig, at der var mange levende hvepse inde i boet, men det var dem,
der var senest udklækkede, og som
havde til opgave at pleje og fodre
larver, - og det var de stadig
 igang med.
.
Anslået var der samme antal, som
de ældre udearbejdende hvepse,
der omkom ved mit første gift-
angreb.

%%%%%%%%%%%%

Således har hvepse igen givet
en meget interessant oplevelse

- og husk så lige, at de normalt ikke
er skadelige insekter, - de afliver
masser af andre insekter hver
sommer, og lader man dem passe
deres arbejde,
 
så er de ret fredelige !