Makrofotografering:

            Makrofotografering ( fotografering tæt på små motiver ) kræver et stærkt nedblændet objektiv, der igen kræver en kraftig lyskilde, - blitz er en selvfølge og fast udstyr på vore ture, hvor vi næsten altid går målrettet efter planter.
            Insekterne o.a. er blot det, der "falder af", selv om det ikke er uinteressant.

            Vi anvender dels ringblitz, dels en standard extern blitz, begge med trådløs udløsning fra kamaret.
            Lysmængden tilpasses automatisk, - kameraet sender udløsningsignal til blitzen, og slukker igen, når optagelsen er tilstrækkeligt belyst.

            Det er nødvendigt med en lidt dybere forståelse af begreber som lukkerhastighed, dybdeskarphed, ISO-værdier m.m, - her er en indstilling på "AUTO" ikke vejen frem. Se afsnittet "Digitale kameraer - fotograferer ikke af sig selv !".

            En relativt lange brændvidde giver nærmeste fokus (nærmeste skarphedsindstilling) ved en passende diskret afstand fra motivet på 10 - 15 cm, et forhold, der især er betydningsfuldt, hvis målet er et insekt.

            Med makrofotograferingens krav om kort afstand til motivet bliver stærk nedblænding en nødvendighed, og det stiller igen kravet om en kraftig lyskilde, - blitz (eller flash om du vil).

            Det betyder, at foruden kameraet, er det nødvendigt at investere i objektiver og blitz, så det nødvendige udstyr kan let løbe over de 10.000 kr.
            Når vi ser, hvad man kan få ud af det efterfølgende, finder vi dog ikke prisen afskrækkende.





            Jo tættere på motivet, jo mindre er dybdeskarpheden ved en given blændeindstilling.
            Fænomenet gælder for området såvel foran som bag motivet  ( Fig. 3 ).

            Med nedenstående 3 makrooptagelser af en lineal, - fokus på 10 cm-stregen -  vises virkningen ( Fig. 4 ). Det fremgår vist tydeligt, hvorfor den kraftige nedblænding er et krav, når man  har hang til blomster og insekter.


                                  
                           Bl. 2,8                                             Bl. 8                                                   Bl. 16

                                                                                        Fig. 4                                       

                                             ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤    ¤   ¤   ¤   ¤

Belysningen:

            Hvis det naturlige lys ikke er tilstrækkeligt, må egen lyskilde medbringes.
            I handlen findes feltudstyr baseret på akkumulator og blitz / lamper med stativer, - vældig effektivt udstyr, men det vil nødvendiggøre anskaffelse af både bærere og kameler.
            Vi holder os derfor til små elektronisk styrede blitztyper - ( Fig. 5 og Fig. 6 ).
            Blitzens lys har også den fordel, at farvetemperaturen er normal, d.v.s. 5500 K° ( Kelvingrader ).
            Det lys har farve som lyset en solskinsdag med halvdelen af himlen dækket af små hvide "pop-op-skyer".
            Begge ovennævnte lyskilder giver korrekt farvegengivelse.

Digitalkameraet er dog forsynet med funktionen " automatisk hvidbalance ", der er god til at rette
farverne i billedet, hvor lyskilden ikke har normal farvetemperatur.

            Jeg har eksperimenteret med blitzlyset for af gøre det blødere efter samme model, som når jeg fotograferer portrætter - i lidt mindre målestok forstås.

            Det er faktisk lykkedes.

            På Fig. 5b - 5e vises blitzen med "paraply", her fremstillet af en husholdningsbox uden låg. I stedet for låg er monteret et stykke hvidt , let gennemskinneligt stof (lystab = 50%, eller 1 blændetrin).
            Stoffet fastholdes med en elastik.
            Boxen skal være af den ugennemsigtige vinyl-lignende type, der tillader at man skærer åbningen ud i bunden, uden at materialet revner.
            Benyttes en klar akrylbox revner materialet let.
"Paraplyen" er fastgjort  til blitzen med selvklæbende velcro, så den om nødvendigt kan afmonteres.

            Boxens åbning er her noget aflang, - det er rent lysteknisk ikke optimalt, den bør være kvadratisk eller rund.

                                             ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤    ¤   ¤   ¤   ¤

Motiverne:   ( Her blomster og insekter )

            Vejret spiller en vigtig rolle, hvorfor vi er flittige brugere af DMI, - er der udsigt til fotovejr stiger vort aktivitetsniveau, planerne ligger klar fra forår til efterår, og som vi bliver mere trænede, kan vi næsten
altid vende hjem med gevinst.

            Blomsterne skal som oftest have sol for at åbne sig, og jo mindre vind på den aktuelle biotop jo bedre.
            Vi hjælper gerne hinanden med at " holde ", men det er tilbøjelig til blot at give rystede billeder i stedet for den ønskede stabilisering.
            Mange planter har det med at vende blomstens åbning nedad, - der må man ned på knæ og få kameraet anbragt, så det kan fotografere opad - det kan være noget bøvlet.

            Stativ har vi opgivet ! -  det er alt for besværligt at slæbe med og anvende i felten.
            Tilbage er så frihåndsoptagelser.
            Med en hjemmelavet skinne med håndtag klarer man meget ( se Fig. 5d ), og måske kan en pind, klemt mod kameraet med højre hånd som lodret støtte, stabilisere situationen ( se Fig. 7 og 8 ).

            Insekterne har vidt forskellig tålmodighedstærskel, - nogle er så flygtige, at venteposition ved deres yndlingsblomst er nødvendig, mens man hos andre blot skal vente på de stiller sig i rette positur til fotografering.
   

                                             ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤    ¤   ¤   ¤   ¤

Billedet:

            Når først kameraet og blitz'en er rigtigt indstillet, kommer vi til det vigtigste - BILLEDET ! !          

            Man skal tage sig tid til at sørge for opfyldelsen af de almindeligste billedmæssige grundregler, ellers mister man let det, der er den egentlige mening med overhovedet at fotografere motivet.

            Billedopbygningsreglerne skal ikke nødvendigvis følges, - alle sammen og hver gang, - men forsøger man at anvende dem, giver de med garanti optagelserne større seværdighed, - som det hele drejer sig om.

            Billedopbygningsregler:
            Reglerne gælder principielt for alle billedtyper, men ved visse typer mere end andre, f. eks. er kravet om en vandret horisont sjældent nødvendig i et makrofotografi.

            1)  Horisonten skal være vandret, - f. eks. virker en skrå vandoverflade helt forkert.
            2)  Horisonten må ikke anbringes midt i billedet.
            3)  En dominerende lodret genstand skal stå lodret.

                 Med et kraftigt vidvinkelopbjektiv ses en udpræget tendens til, at rette linier,                
                 eksempelvis horisonten, buer i billedets sider, - den slags må man leve med.
          
            4)  Ethvert billede skal indeholde et interessepunkt - et hovedmotiv.
                 Interessepunktet eller punkterne er det, der skal fange iagttagerens øjne, når de begynder                              afsøgning af billedfladen for at suge indtryk til sig.
                 Billeder uden, eller med et svagt interessepunkt, er en kulisse, hvor handling mangler. De bør                      kun bruges som kulisse f. eks. som baggrundsbillede på din computerens skrivebord.
           
            5)  Linier i et motiv må meget gerne føre iagttageren frem mod interessepunktet.
           
            6)  "Det gyldne snit", er en gammel billedopbygningsregel, der fastlægger fire vigtige punkter i                          ethvert billede.
                 Interessepunktet skal helst anbringes i en af de fire positioner - ( se Fig. 9 ).
           
            7)  Ofte har et billedelement det med at "se" i en eller anden retning.
                 Almindeligvis bør det "se ind" i billedet.

                Her er en gammel historie om det, at se på billeder -

            Forsøgsmæssigt anbragtes et videokamera bag et billede, så det kunne filme publikum gennem et lille hul i billedet.
            Den efterfølgende analyse af beskuernes øjenbevægelser viste, at vi aflæser et billede ved at begynde i et af det gyldne snits fire punkter, - begyndende i det, der umiddelbart synes at være interessepunktet / hovedmotivet, for derpå at bevæge blikket rundt på billedfladen efter yderligere indtryk.

            Vor tilvænding til læseretningen, venstre mod højre, skulle endvidere vise en tilbøjelighed til at forvente interessepunktet anbragt i et at de to punkter til venstre i det gyldne snit.
            Om det er dokumenteret ved jeg dog ikke.

            Vel hjemme igen med mange skud i kassen, kommer vi så til den spændende gennemgang af resultaterne, - det plejer vi at drikke køligt øl til.
            Mere derom i afsnittet "Billedhåndtering og programmerne".
        
                                             ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤   ¤    ¤   ¤   ¤   ¤